Fortsæt til indhold

VIGTIGT VEDR. COVID-19: Erhvervspraktik er desværre aflyst i uge 3 og 4 2022. Forsvarets Dag og Værnepligten gennemføres fortsat.

Forsvaret er i tæt dialog med relevante myndigheder og tager nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med deres anbefalinger. Vi holder jer løbende opdateret om eventuelle ændringer her på hjemmesiden.

Job i Flyvevåbnet

Kamppilot og specialist i våbensystemer


Kamppilot og specialist i våbensystemer

Er du interesseret i at specialisere dig i våben, sensorer, taktikker og elektronisk krigsførelse?
Vi har nu en ledig kaptajnsstilling i Weapons and Tactics (C- Flight) i 727 Fighter Squadron.
Om os
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte indenfor moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.

Vi har en stolt tradition med mere end 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Om enheden
727 Fighter Squadron, som blev grundlagt den 1. november 1952 på Flyvestation Karup, er Danmarks ældste Fighter Squadron. I 1974 flyttede 727 Fighter Squadron til Flyvestation Skrydstrup, og i 1980 startede 727 Fighter Squadron med at anvende F-16 Fighting Falcon, som den første eskadrille i Danmark. Enheden har stor erfaring i internationale operationer og har blandt andet haft fly og personel indsat i Kosovo, Afghanistan, Libyen, Irak og Syrien samt i Baltikum og Island.
Om stillingen
Som ansat i C-Flight er din primære opgave at afholde og udvikle undervisning i primært våbentekniske og taktiske emner. Der stilles derfor store krav til din egen personlige udvikling på begge områder.

Du bliver desuden ansvarlig for den ugentlige planlægning af undervisning, samt for koordinering og planlægning med eksterne enheder i forbindelse med POC opgaver.
Om dig
Du skal være uddannet jagerpilot, samt være udnævnt kaptajn eller have den fornødne videregående uddannelse (VUT I/L eller VUK), således du kan udnævnes til kaptajn.

Følgende kompetencer vil styrke dit kandidatur:
• Har sans for detaljen og gode samarbejdsevner.
• Er kompetent i både skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk og engelsk.
• Stiller høje krav til dig selv.
• Trives med flere bolde i luften på én gang i en foranderlig og dynamisk hverdag.
• Kan kommunikere effektivt.
• Er initiativtager og er god til at komme på nye ideer til fælles gavn for teamet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du skal, til denne stilling, kunne sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være i Skrydstrup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major T. Warming på mail fw-727-001@mil.dk eller på telefon 72848601.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Christian Friis Graae ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BA-BS226@mil.dk, eller på telefon 728 19150.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2022. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

21.01.2022

Indrykningsdato

07.01.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent