Fortsæt til indhold

VIGTIGT VEDR. COVID-19: Erhvervspraktik er desværre aflyst i uge 3 og 4 2022. Forsvarets Dag og Værnepligten gennemføres fortsat.

Forsvaret er i tæt dialog med relevante myndigheder og tager nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med deres anbefalinger. Vi holder jer løbende opdateret om eventuelle ændringer her på hjemmesiden.

Job i Flyvevåbnet

Leder af Air Control Wing Sustainment & Experimentation Section i Karup


Leder af Air Control Wing Sustainment & Experimentation Section på Karup

Har du lyst til at være leder for et teknisk team af højt kvalificerede og meget dedikerede medarbejdere?
Har du interesse for teknik og software, lyst til at dykke ned i Air Control Wing (ACW) mange forskellige systemer, så er jobbet muligvis noget for dig.
ACW er kendetegnet ved en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Om os
I ACW Logistikafdeling er vi ansvarlige for, at drive og vedligeholde alle ACW materielkapaciteter.

Som en del af dette er Sustainment & Experimentation Section (LSO) en vigtig bidragsyder idet, LSO er ansvarlige for, at fastholde og udvikle ACW som en tidssvarende og relevant aktør inden for områderne:
• DATA (C2 systemer), COM (radioforbindelser), Taktiske Data Links (Link 16) samt simulation
• Konfigurationsmanagement for alt ACW operativt software
• Systemintegration ved indsættelse af ACW kapaciteter

Opgaver, som giver dig rig mulighed for, at få et godt indblik i den kompleksitet de mange systemer giver.
LSO er en del af ACW Logistic Staff Section (LS),
LS som også omfatter Logistic Staff Element og Logistic Planning Supply Element, i alt er der 21 dygtige og dedikerede MA i LS, hvoraf de 8 er i LSO.
LSO er kendetegnet ved, udover at støtte ACW, også at støtte eksterne enheder – nationalt som internationalt. Der vil derfor kunne påregnes deltagelse i forskellige arbejdsgrupper – nationalt som internationalt.

Arbejdsdagen i sektionen er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar i tæt samarbejde med sektionschefen. Vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, og tilstræber, at bringe hinandens kompetencer i spil på bedste vis.
Om stillingen
Du bliver leder for et element bestående af specialister. Derudover vil du komme til, at indgå i sektionens ledelsesteam sammen med sektionschefen og de øvrige elementledere.

Du vil selvstændigt skulle samarbejde på tværs af organisationen internt i ACW. Derfor vil det være en fordel, hvis du også har et indblik i den operative anvendelse af systemerne i ACW.

Som leder af LSO er det dit primære ansvar, at lede og indgå i prioriteringen af elementets ressourcer i forhold til opgaveløsning, men også indgå i dialog med de enkelte medarbejder i forhold til, at forstå sektionens opgaver. Du vil blive direkte ansvarlig for, at fastholde den faglige udvikling af medarbejderne.

Du vil desuden komme til, at indgå i faglig sagsbehandling med eksterne partnere på niveau II, i det hele taget får du mulighed for, at skabe dig et overblik over mange af de systemer der understøtter hele forsvaret.

Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at have stor indflydelse på din dagligdag.

Som elementleder skal du være forberedt på at deltage i trænings- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland samt eventuel udsendelse i internationale operationer.
Om dig
Du er en kompetent leder med interesse for teknik og har erfaring, eller har lyst til at få erfaring, med ledelse af tekniske medarbejdere. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med, eller har en interesse for, ”IT-systemer” og IT-sikkerhed.

Du har lysten til, at have et selvstændigt ansvar, du er i stand til at skabe rammerne for trivsel og motivation for medarbejderne i LSO og indgå i det samarbejde, der er mellem LSS og LSO.

Det er et anderledes job men med meget store udfoldelsesmuligheder og unik evne til, at opbygge et solidt kendskab til kompleksiteten af ACW operative IT.

Du er kaptajn, og har gennemført VUT-I/L. Hvis du er premierløjtnant, og er i gang med VUK eller erklæret egnet til VUK, og i øvrigt har den rette profil, så hører vi også gerne fra dig. Der vil i dette tilfælde være mulighed for, at indgå en uddannelsesaftale og stillingen vil så kunne besættes ved funktion i højere stilling.

Som person er du åben for nye udfordringer og opgaver, samt arbejder løsningsorienteret i tæt samarbejde med sektionens medarbejdere og sektionens øvrige elementer. Du er drevet af et højt faglig engagement, du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine opgaver.

Du er god til at planlægge, er helhedsorienteret og du lader dig inspirere til nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du har fokus på det gode samarbejdsmiljø, er proaktiv og følger selv dine opgaver til dørs. Du har gode diplomatiske og kommunikative evner både i skrift og tale også på engelsk. Du går op i at være på forkant med ting, som har indflydelse på dit arbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du skal, til denne stilling, kunne sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt”.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Kontakt og ansøgning:
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for ACW Logistic Staff Section, major Peter Andersen via mail: ACW-LS-01@mil.dk eller på telefon 728 45450 / 41229948.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Christian Friis Graae ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BA-BS226@mil.dk, eller på telefon 728 19150.

Ansøgningsfrist er 23. januar 2022 og ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsesudvalget består af såvel ledelse som medarbejderrepræsentant fra mellemledergruppen.

Ansøgningen indsendes elektronisk via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du meget gerne medbringe dem til en evt. samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ACW
Air Control Wing er en geografisk spredt operativ enhed, med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde i Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsættes fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum - samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi. Air Control Wing stræber efter at leve op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

23.01.2022

Indrykningsdato

17.12.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent