Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Sektionschef til logistikområdet i 2. Eskadre stab


Sektionschef til logistikområdet i 2. Eskadre stab

2. Eskadre søger en engageret medarbejder, som vil arbejde med en bred opgaveportefølje inden for logistik området, og som i samarbejde med store dele af Forsvaret kan skabe det bedste grundlag for eskadrens operative opgaveløsning.
Om os
2. Eskadre opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af nationale og internationale maritime opgaver. De internationale opgaver spænder fra bidrag til humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske fregatter specialiseret inden for ASW og AAW, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste.

2. Eskadres stab er placeret i Korsør med et underlagt stabselement i Frederikshavn. Vi støtter vores underlagte enheder, som er placeret i henholdsvis Frederikshavn, Korsør og Kongsøre.

Teknisk afdeling, som du vil blive tilknyttet, er en af stabens tre afdelinger. Afdelingen har seks medarbejdere, som fokuserer på at give underlagte enheder den bedst mulige støtte inden for områderne: teknik, logistik, forsyning, sanitet, etablissement og arbejdsmiljø.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde i et fagligt stærkt og dynamisk miljø med engagerede kollegaer, hvor du vil få faglige udfordringer på det logistiske og tekniske område.

Vores fokus er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgaver. I det fokus ses logistikken, som værende en forudsætningsskabende parameter.

Du vil skulle fungere som det naturlige kontaktpunkt i staben for enhedernes logistik divisioner og elementer. Du kommer til at koordinere og løse opgaver på tværs af alle eskadrens divisioner. Du får desuden får en bred kontaktflade - både internt i eskadren og eksternt til de myndigheder, stabe og styrelser, som bidrager til at holde eskadren ”flydende, sejlende og kæmpende”.

Stillingen vil være koncentreret om logistik, herunder forsyningstjeneste, sanitetstjeneste, flysikkerhed, etablissementsdrift og arbejdsmiljø. Du må desuden forvente at skulle bidrage til kommende arbejdsgrupper samt udføre sagsbehandling af generel karakter inden for udvalgte dele af materielområdet.

I funktionen får du personaleansvar for to seniorsergenter, idet eskadrens sanitetsbefalings-mand og forsyningsbefalingsmandet er tilknyttet logistiksektionen til understøttelse af opgaveløsningen.

Dele af stillingens indhold bliver tilpasset dine kompetencer og vi sikrer os mulighed for nødvendig kompetenceudvikling, hvor dette måtte være nødvendigt.

Af procesrelaterede opgaver vil du blive en aktiv spiller og tovholder i forhold til gentænkning, opbygning og operationalisering af de fremtidige samarbejdsaftaler med de stabe og styrelser, som har stor betydning for den logistiske klargøring til understøttelse af eskadrens opstilling af operative enheder.

Henset til den geografiske spredning af eskadren, må du forvente en mindre rejseaktivitet. Forventeligt omkring 10 – 15 dage om året.
Om dig
Du er udnævnt kaptajnløjtnant og har operativ erfaring fra de sejlende enheder.

Det er ikke afgørende om du har en teknisk eller en taktisk baggrund. Kendskab til og erfaring med logistik vil være en fordel.

Du er selvstændig og handlekraftig, og kan træffe effektive og nødvendige beslutninger, i en dagligdag, hvor to dage sjældent er ens, og opgaverne spænder fra planlagte med lang tidshorisont til ad-hoc opgaver med kort frist. Du kan tage ansvar for egen opgaveportefølje med et stærkt fokus på, at opgaven ofte er kompliceret, og at den skal løses i samarbejde med andre.

Du skal tillige kunne indgå i tværfaglige projekter, hvor din sagsbehandling forventes at være af høj kvalitet – herunder at du kommunikerer klart og tydeligt, såvel i tale som på skrift.

Du har en struktureret tilgang til opgaveløsningen baseret på et helhedssyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger.

I afdelingen lægger vi meget vægt på, at vi kan træde til og supplere hinanden i forhold til vores respektive opgaver, når der er behov for det. Du kommer derfor også til at arbejde med opgaver, der dækker alle eskadrens operative kapaciteter – store som små.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Ole Damsgaard, 2E-ST-CHTEK@mil.dk, telefon 3038 0720.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2022, eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 5. december 2021, og vi forventer at holde samtaler i uge 49 og 50 2021.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter.
2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

12.12.2021

Indrykningsdato

24.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent