Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Projektleder til sikringsprojekter i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Aalborg -Tidsbegrænset


Projektleder til sikringsprojekter i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Aalborg -Tidsbegrænset

Vil du lede sikringsprojekter og være med til at modernisere sikringen i Forsvaret?
Om os
Kompetencecenter Sikring består i øjeblik af 30 medarbejdere, der arbejder med gennemførsel af sikringsprojekter, militær sikkerhed og materielforvaltning. Vi er ansvarlige for at koordinere implementeringen af Forsvarets sikringsprojekter.

I Kompetencecenter Sikring, som du er en del af, lægger vi vægt på høj faglighed og professionelle løsninger, og at der er plads til en stor grad af frihed i opgaveløsningen. Og vi værdsætter at løfte i flok når opgaverne kræver det.
Om stillingen
Efter en grundig oplæring er din primære opgave, være projektleder for etablering af elektronisk overvågning og mekanisk sikring på Forsvarets områder.

I samarbejde med sikringsleverandørerne og de respektive enheder, sikrer du at alarmanlæggene opfylder brugernes behov og at vi efterlever Forsvarets skærpede krav for elektronisk overvågning og mekanisk sikring.

Du deltager aktivt i udviklingen af Forsvarets sikringskoncept, og er derfor en del af den omfattende modernisering som sikringen i Forsvaret gennemgår.

Du sikrer fremdrift i dine projekter og at deadlines bliver overholdt. Du arbejder typisk på flere projekter af gangen og dine hovedopgaver er at:

• Rådgive vores kunder i henhold til sikringsudfordringer.
• Udarbejde fagspecifikationer.
• Overlevere fagspecifikationer til de udvalgte sikringsleverandører.
• Konkurrenceudsætte og vurdere tilbud med baggrund i en cost-benefit-analyse.
• Opfølgning på hele processen, herunder opfyldelse af vores tids- og kvalitetsmæssige krav.
• Du skal planlægge og gennemføre besigtigelser af indkomne og godkendte sikringsprojekter.

Du har en bred berøringsflade mellem vore kunder, interne bidragsydere og leverandører i sikringsbranchen.

Dit faste arbejdssted er i Aalborg, men du har en del rejseaktivitet indenfor Danmarks grænser. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2023 med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.
Om dig
Du har en EL-teknisk uddannelse, som for eksempel maskinmester, EL-installatør, eller lignende. Du har erfaring med mekanisk sikring og elektronisk overvågning.

Som person er du samarbejdsorienteret og kommunikerende. Du arbejder struktureret og med et godt overblik prioriterer du dine opgaver.

Du arbejder ansvarligt og kvalitetsbevidst med dine opgaver, du og sætter en ære i at aflevere projekter der er i orden.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Du har mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

ANSØGNING OG KONTAKT
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefkonsulent Thomas Nickelsen, Chef for Sikkerhedssektionen på telefon 2555 2179 eller Major Claus
Grundtvig Larsen, Leder Kompetencecenter Sikring på telefon 7281 3520.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR konsulenten ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Karin Dupont på telefon 3266 5188

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 10. december 2021. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2022 eller efter aftale. Samtaler afholdes medio december 2021.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

10.12.2021

Indrykningsdato

23.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent