Fortsæt til indhold
Job i Hæren

To forsyningshjælpere til Stabskompagniet/ 1.Brigade (Genopslag)


To forsyningshjælpere til Stabskompagniet/ 1.Brigade (Genopslag)

Har du lyst til at bruge dine kompetencer i en operativ enhed med højt aktivitetsniveau, hvor professionalisme og selvstændighed er vigtige elementer og hvor tjenesten ofte veksler mellem garnisonstjeneste og øvelse? Hvis du kan sige ja til det, er du måske vores nye forsyningshjælper?
Om os
Stabskompagniet ved 1. Brigade hører under 1. Føringsstøttebataljon og er beliggende i Fredericia. Kompagniet opstiller de feltmæssige føringsinstallationer til støtte for staben i 1. Brigade og leverer stabshjælpere til stabens forskellige sektioner.
Stabskompagniet 1. Brigade blev oprettet JAN 2019, men på trods af at være en relativ ny enhed har kompagniet en lang og traditionsrig historie. Stabskompagniet/1. Brigade eksisterede således som selvstændig underafdeling under 1. Brigade, men skiftede i 2009 navn til Hovedkvarterskompagniet og overgik til 1. Hovedkvartersbataljon. Grundstammen i det nye stabskompagni er derfor erfarne soldater og førere fra både Hovedkvarterskompagniet og det gamle Stabskompagni /1. Brigade og vi lægger stor vægt på at videreføre traditionerne og den gamle ånd.

Vi er pt. 43 soldater i Stabskompagniet – 7 i Holstebro og resten i Fredericia. I løbet af 2022 vokser vi med yderligere soldater og i 2023 er vi fuldtallige med ca. 70 soldater. Du kan blive en af de heldige.

I stabskompagniet lægger vi vægt på at løse opgaverne ordentligt og til tiden, og samtidig få en god dag ud af det. Det synes vi selv vi lykkes meget godt med. Vi tilbyder en arbejdsplads med gode og yderst professionelle kollegaer, hvoraf mange har været her længe. Netop vores omgangstone, samarbejde, stemning og miljø, samt den pragmatiske tilgang til løsningen af vores opgaver, er kendetegnende for vores kompagni.
Om stillingen
Da Stabskompagniet er under opbyggelse og Forsyningssektionen hele tiden modtager nye opgaver og materiel, så har vi til tider meget travlt.

Som forsyningshjælper støtter du, i rammen af forsyningssektionen, kompagniet og dets sektioner, ved at tilvejebringe den logistiske støtte til den daglige tjeneste, på skydeperioder og ved uddannelser. Under øvelser støtter du ligeledes staben i 1. Brigade.
Du er med til at vedligeholde og tilrette kompagniets materielbeholdning i DeMars, udlevering af materiel, styring af vores våbenkammer og diverse løse opgaver.

Du kommer til at indgå i forsyningssektionen (FSSEK) i kommandodelingen.
Stillingen kræver at du kan arbejde selvstændigt inden for givne rammer og direktiver, men der vil, afhængig af din erfaring, naturligvis være en oplæringsperiode med sidemandsoplæring og kurser.

Forsyningssektionen er en del af kompagniets hjerte, og en af de sektioner der får hverdagen til at hænge sammen for resten af kompagniet.

I kompagniet har vi fokus på soldatens grundlæggende enkeltkæmperfærdigheder og selv om vi er føringsstøttesoldater bruger vi en del tid på fag som; SKYT, SKUD, TSE, FØHJ m.m. Dette gælder for alle soldater i kompagniet uanset funktion.

Du skal forvente at være væk fra garnisonen ca. 4-6 uger årligt i forbindelse med øvelser og skydeperioder.
Om dig
Du er tjenestegørende overkonstabel. Du besidder gode samarbejdsevner, tænker fremad, kan arbejde selvstændigt og struktureret såvel som helhedsorienteret. Du trives med at arbejde i en varieret hverdag og tager ansvar for både dine opgaver og dit kompetencefelt. Du kan samarbejde på flere niveauer og formulerer dig kort og præcist i skrift og tale.

Det vil være ønskeligt, hvis du har SAP Myndighedsbeholdsningskursus og erfaring som forsyningshjælper.

Det vil være ønskeligt, hvis du har kørekort til kat. C + E (hænger) samt gaffeltruck certifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende forsyningsbefalingsmand; Jacob Amnitzbøl på tlf.: 40234864 eller via mail på fsr-1b-001b@mil.dk
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfrist er den 2. januar 2022, og ansættelsessamtaler forventes gennemført herefter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2022.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til at deltage i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din
ansøgning.

Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.

En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fredericia, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

02.01.2022

Indrykningsdato

23.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent