Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Motormekaniker til 4. Panserinfanterikompagni


Motormekaniker til 4. Panserinfanterikompagni

For dem som KAN og VIL panserinfanteriet.
Om os
Vi er et stående reaktionsstyrkekompagni, der kæmper både opsiddet, afsiddet og en kombination heraf.
Vi råder over 14 CV9035 som primær køretøj, og afsiddet anvender vi alle gruppens våben.
Vi har et godt samarbejde i kompagniet, og alle med en professionel indstilling til virket som panserinfanterist accepteres!

Kompagniet har adskillige udsendelser bag sig, både samlet og delt.

Kompagniets kerneværdier er professionalisme – i alt hvad vi gør – aggressivitet – i tanke og handling – korpsånd – som bindeleddet i vores stærke sammenhold – og loyalitet – op, hen og ned.
Om stillingen
Som motormekaniker i Ruder 4, vil du blive dagligt udfordret på dine faglige færdigheder, og stillingen ligger op til både faglig og personlig udvikling.
Der vil ofte blive brudt faggrænser, og du vil indgå i et tæt samarbejde med E og V.

IKK er en kompleks platform, og der kræves derfor stor teknisk indsigt og interesse.

Dagligdagen vil være på KMP værksted, men der må også påregnes en del arbejde i felten – både under øvelser og skydeperioder.

Hvis du er den rette kandidat, vil du blive tilbudt evt. manglende kurser, samt have indflydelse på kurser og uddannelse, som måske ligger udover stillingen.

Ved ansættelse i 2022 vil du opleve en blød start, da det meste af KMP er udsendt på forskellige missioner, hvorfor der vil være tid til at uddanne sig, planlægge samt kende din nye SEK indgående. Vi har pt. Dvalelagt 10 à 14 IKK, og de ibrugtages igen i løbet af Q2 2022.
Om dig
Du er konstabel og uddannet motormekaniker, og gerne med erfaring fra IKK eller andre bæltekørertøjer – sidstnævnte er dog ikke noget krav.

Du er ikke bange for at bryde faggrænser og ser en udvikling i at tilegne dig ny viden.

Der må forventes et bredt samarbejde med KMP øvrige mekanikere, samt KMP IKK besætninger, som er de daglige brugere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Simon Østerby på telefon 41 37 68 34 eller via mail: JDR-2B-400A@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2022. Samtaler forventes gennemført i uge 2/2022. Stillingen ønskes besat den 14. januar 2022, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Holstebro, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

03.01.2022

Indrykningsdato

23.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent