Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Militærpolitisoldat/Bevogtningsassistent til Militærpolitistation København


Militærpolitisoldat/Bevogtningsassistent til Militærpolitistation København.

Har du hvad der skal til for, at indgå som militærpolitimand/bevogtningsassistent på en operativ militærpolitistation? Kan du træde i karakter i et operativt miljø, hvor dedikerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav om holdning og professionalisme?
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske Forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter Forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der en Militærpolitistation i København.
Om stillingen
Som militærpolitisoldat/bevogtningsassistent bliver du en del af en velfungerende enhed. Du vil i bevogtningstjenesten indgå på et vagthold, hvor tjenesten tilrettelægges som kontinuerlig tjeneste, der dækker døgnets 24 timer hele året rundt.

På vagtholdet indgår du i vagtholdets daglige opgaveløsning som bl.a. omfatter adgangskontrol og opholdskontrol, alarmudrykning, eskortering, patruljetjeneste, tjeneste på vagtcentral, katastrofeberedskab, vedligeholdende uddannelse.

Bevogtningens opgaver er mangeartede og dynamiske, hvilket forudsætter en fleksibel tilgang til de forskellige opgaver og løsninger.

Stillingen er værnsfælles.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har interesse og flair for sikkerhedsarbejdet og de forventninger der stilles hertil. Du forventes at være ansvarsbevidst, initiativrig og i stand til at kunne arbejde selvstændigt, samt kunne bevare overblikket i perioder med en til tider hektisk hverdag.

Du vil i din funktion skulle kunne støtte og vejlede medarbejdere og gæster, og ligeledes påtale og irettesætte uhensigtsmæssig og kompromitterende adfærd. Håndteringen af disse facetter vil udgøre bevogtningens ansigt udadtil.

Du skal være indstillet på at arbejde i kontinuerlig tjeneste, hvor en betragtelig del af arbejdstiden ligger i nattetimerne og lørdag /søndag og helligdage.

Herudover er der følgende krav:
- Du har gennemført og bestået Militærpolitiets grunduddannelse, eller har gennemført og bestået bevogtningsmodul 1 og 2.
- Du skal have kørekort til kategori B. Gerne A
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er, afhængig af værnstilknytning, reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder, eller den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende Militærpolitistationsleder seniorsergent Jan Kragl på tlf. 72 83 73 41 eller på mail TRR-MP-420B@MIL.DK. Alternativt kan du kontakte Administrationsbefalingsmand ved Militærpolitiet, seniorsergent Ole Larsen på telefon 72 83 70 11/ 41 38 58 02 eller på mail TRR-MP-S102@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail FPS-BA-BS246@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 12. december 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

12.12.2021

Indrykningsdato

22.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent