Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Motormekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde.


Motormekaniker til 1. Panserinfanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde

Vil du kombinere din faglige uddannelse som motormekaniker med tjeneste ved en operativ enhed?
Om os
1. Kompagni ved I/Den Kongelige Livgarde er Hærens fløjkompagni og har en lang og stolt historie bag sig. Vi er et af i alt tre panserinfanterikompagnier, som indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrke.

Vi er kendetegnet ved en behagelig og fri omgangstone, men en meget professionel og ærekær tilgang vores virke. Vi ved at ingen er bedre end deres seneste præstation og vi bestræber os altid på at levere det bedste.

Kompagniet har som organisation, stor udsendelseserfaring og har senest været udsendt samlet på ISAF 4, 10 og 15, samt senest på eFP hold 03. Derudover har kompagniet i perioden februar 2016 til august 2016 stillet store dele af træningsbidraget samt sikringsstyrke til Operation Inherent Resolve Hold 3.

1. Kompagni er organiseret som et ”rent” IKK kompagni og råder over i alt fire delinger – hvor din tjeneste vil være i kommandodelingen.

Kompagniet går en spændende tid i møde, der er både opgaver med kort såvel som langt perspektiv. På den korte bane er det opgaven at komme i gang med hverdagen efter mission, og GEFION, kompagniet skal således på ALU i december og den fortsatte udvikling og drift skal sikres.

På længere sigt træner kompagniet imod NRI berdskabet i 2023, hvor hele bataljonen er på beredskab.

For yderligere information henvises til uddannelsesdirektiv, AKOS mv. på 1/I/LG hjemmeside på fiin.
Om stillingen
Kompagniets vedligeholdelsessektion er organiseret med en sektionsfører (oversergent), en gruppefører (sergent), en vedligeholdelseshjælper (koporal), og fire mekanikere (konstabel) indenfor motor, våben og elektronik.

Dine væsentligste opgaver som mekaniker er vedligeholdelse og reparationer af kompagniets køretøjer, det primære funktionskøretøj i kompagniet er Infanterikampkøretøj CV9035.

Derudover forebyggende og opsøgende arbejde ved soldaterne i kompagniet - dette i form af deltagelse på øvelser, og under brugervedligeholdelse.
Alle mand i kompagniet er først og fremmest infanterister – hvorfor du også skal forvente at deltage i kompagniets kampuddannelse – når tiden tillader det.

Du vil til dagligt arbejde tæt sammen med gruppeføreren i vedligeholdelsessektionen. Du vil efter behov også skulle assistere andre i sektionen – så flair for køretøjer vil være en klar fordel. Kompagniets garage- og værkstedsområde ligger ikke i umiddelbar nærhed af kontorbygningerne og resten af kompagniets garager, hvorfor du aktivt skal bidrage til god kommunikation og kontakt.

Du skal selvstændigt og med forudseenhed levere vedligeholdelse og løsninger af høj kvalitet, så du herigennem bidrager til sektionens samlede opgaveløsning.
Om dig
- Du har en uddannelse som mekaniker.
- Du er udnævnt konstabel eller som minimum gennemført din værnepligt.
- Du har kørekort kategori B.
- Du har en høj faglighed i din opgaveløsning.

Det er ønskeligt:
- At du har erhvervet kørekort kategori C og CE, har erfaring med pansret mandskabsvogn samt er uddannet i taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.
- At du har uddannelse på de radiosystemer som kompagniet er udrustet med herunder HF 5800, HF 7800S, RADIO HARRIS 152 samt har gennemgået og bestået relevante kurser ved Trænregimentet, tidligere Hærens Logistikskole.
- At du tidligere har forrettet tjeneste i internationale operationer, eller tjeneste som mekaniker i en enhed under Hærens basis- eller reaktionsstyrkeuddannelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn O.W. Gotthardt på mail LG-1B-100A@MIL.DK eller Bataljonsbefalingsmand chefsergent H. Madsen på mail LG-1B-BTNBM@MIL.DK eller telefon 41 38 51 42.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 5. december 2021 og samtaler forventes afholdt i forlængelse af tidsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2022, eller snarest muligt.

Ansøgningen og svendebrev/uddannelsesbevis sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast op-stiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Allerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

05.12.2021

Indrykningsdato

22.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent