Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Vil du uddanne vores kommende dronepiloter?


Vil du uddanne vores kommende dronepiloter?

Brænder du for uddannelsesområdet, med et ønske om at få en mere teknisk hverdag eller er du en teknisk profil med ønske om at arbejde med formidling og undervisning. Så har vi oprettet en ny spændende stilling i Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner, med base i H.C. Andersen Lufthavn i Odense.
Om os
Kapacitetscenter Unmanned Aircraft System (KC UAS) er en del af Kapacitetsansvarlig Luftsystemer (KALU) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). KALU er et af fire kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim, Luft og Koncern IT) ved FMI. KC UAS har ansvaret for indkøb og drift af alle Forsvarets luftbårne droner samt Counter UAS området. Opgaveporteføljen for sektionen indeholder materieldrift og anskaffelser fra vugge til grav. Vi markedsafdækker, udarbejder den tekniske del af udbudsmateriale, anskaffer, drifter og udfaser droner på tværs af hele Forsvarskoncernen; alt fra Beredskabsstyrelsen til Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen.

KC UAS er en sektion i hastig vækst som droneområdet udvides og med Forsvarsministeriets Kompetencecenter for Mindre Droner ser vi frem til, indledningsvist, at udvide med 2 medarbejdere der har base på H.C. Andersen Lufthavn i Odense.
Om stillingen
Stillingen kræver at du kan agere selvstændigt, efter hensigten sat af kapacitetscenter UAS, og i samarbejde med elementlederen for kompetencecenteret. Du vil være med til at opbygge og gennemføre basisuddannelsen af Forsvarsministeriets droneoperatører og i dialog med KC UAS vil centret ligeledes teste nye spændende droner på markedet.

Dine opgaver vil bestå i gennemførsel af uddannelse og udarbejdelse af uddannelsesdokumentation samt testning af droneudstyr og counter-droneudstyr.

Mere konkret vil du i samarbejde med elementlederen for kompetencecenteret være ansvarlig for:
• Forventelig 50% af arbejdstiden skal bruges på undervisning af elever på dronepilotuddannelsen. Uddannelsen tilbydes alle kommende kl. I dronepiloter under Forsvarsministeriets ansvarsområde, jf. kvalifikationsrammen for livslang læring.
• Systematisk test af nye droner
• Deltagelse i nationale/internationale messer, fora og tests vedrørende klasse-1 droner.
• Faglig sparring/støtte til Forsvarsministeriets meget forskelligartede dronepiloter.

Vi søger dig, der nyder at formidle og undervise. Du holder af at tilegne dig ny viden, er omstillingsparat med fokus på brugertilfredshed, og så falder det dig naturligt at systematisere nye erfaringer. Bestridelse af stillingen stiller krav til sans for samarbejde og analytisk arbejde, men også networking evner.

Stillingen har base på HC Andersen lufthavn i Odense, men periodisk vil der være behov for tilstedeværelse i Ballerup sammen med resten af sektionen. Når kompetencecenteret er opbygget og kommet i gang med uddannelsesaktiviteterne må der forventes hyppig rejseaktivitet rundt til mange andre af Forsvarskoncernens etablissementer.

Du tilbydes et ansvarsfuldt job med en varieret hverdag, hvor du får en stor kontaktflade med koncernens forskellige afdelinger samt ekstern kontakt til industrien.
Du vil opleve et spændende og uformelt arbejdsmiljø med en stor faglig stolthed, hvor du vil blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage dine opgaver samt udvikle dig i din stilling.
Om dig
Du har stor interesse for UAS område og derudover kan du enten være civil uddannet på akademi/bachelor niveau inden for områder der relaterer sig til droneteknologi eller militært uddannet oversergent eller seniorsergent med en teknisk interesse og god erfaring med instruktørvirke.

Som person er du målrettet og resultatorienteret og du finder det inspirerende og udfordrende at samarbejde med industrien såvel som Forsvarets øvrige interessenter inden for kompetencecenteret ansvarsområde.
Dine samarbejdsevner er i top og du har en effektiv, analytisk og struktureret tilgang til de forskellige opgaveløsninger.
Du elsker opstart af nye projekter, enheder og samarbejdsrelationer, men evner samtidig at samle trådene og sige fra når arbejdsbelastningen bliver for stor.
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan søges af både civile og militære.

Civil:
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Militær:
Stillingen er en oversergent-/seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent/oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent/seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Du har som militært ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte chefen for Kapacitetscenter UAS, MJ Morten Hvalsøe-Dybdahl på telefon, +45 2516 4232.
Oplysninger om ansættelsesvilkår og løn kan fås ved henvendelse til HR Konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Mette Sihm på telefon, 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 12. december 2021. Samtaler forventes afholdt løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Vi forventer tiltrædelse pr. 1. januar 2021 eller snarest muligt herefter.

Send os din ansøgning og dit CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter ligeledes skal tilføjes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Odense, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

12.12.2021

Indrykningsdato

16.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent