Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Daglig leder til Svær Transportdeling/ 4. Transportkompagni i Holstebro


Daglig leder til Svær Transportdeling/ 4. Transportkompagni i Holstebro

Er du klar på at lede erfarne soldater, og løse operative transportopgaver for hele forsvaret.
Om os
4. Transportkompagni er et operativt kompagni under 1. Logistikbataljon/1. Brigade.

Kompagniet er placeret på Aalborg kaserne dog med to eksterne delinger i Holstebro og Kalbyris.

Kompagniet består af 9 delinger, Kommandodeling, Let Transportdeling, Middeltung transportdeling, Tung transportdeling (Kalbyris), Svær transportdeling (Holstebro), Bjærgningsdeling og 1 til 3 Forsynings – og transportdeling,

4. Transportkompagni er et professionelt og operativt kompagni, der levere operativ logistik på kamppladsen.

Kompagniet er kendetegnet ved dygtige og engagerede soldater der altid løser deres opgaver, samt værende et kompagni, hvor det er attraktivt at gøre tjeneste.

Kompagniet specialer og opgaver spænder bredt i den daglige tjeneste, samt under operativ indsættelse, men fælles for kompagniet er, at kompagniets kerneopgave er at flytte kampkraften.
Om stillingen
Svær Transportdelings operative opgave er, at støtte 1. Brigade enheder med transport af udvalgt materiel, evakuering af tungt reparabelt materiel, samt i begrænset omfang at gennemføre transport af svært materiel i forbindelse med march eller administrativ bevægelse i rammen af kompagniet.

Ud over de operative opgaver på kamppladsen løser STPDEL til dagligt nationale transportopgave for 1. Brigades enheder og hele forsvaret i rammen af Joint Movement and Transport Organization (JMTO).

Hertil opstiller delingen kapaciteter til beredskaber i rammen af kompagniet, og hertil deltager Svær Transportdeling i den forudsætningsskabende uddannelse, samt i andre opgaver/ aktiviteter befalet fra kompagniet.

Delingen består af deltrop og tre transportgrupper bestående af 8 mand inklusiv gruppeføreren og løser opgaverne i rammen af delingen og kompagniet.

Delingen er geografisk placeret på Dyrby gård i Holstebro øvelsesterræn med kontorfaciliteter og garageanlæg til trækkere og blokvogne.

Den geografiske placering gør at DEL Garnisonsmæssigt er underlagt Jyske Dragonregiment, men organisatorisk er underlagt 1. Logistikbataljon/1. Brigade/Trænregimentet.

Stillingen er i grundstrukturen én NKDEL – stilling, men til daglig vil du virke som daglig leder for transportopgaverne og personellet.

Dine arbejdsopgaver spænder bredt lige fra værende daglig leder for soldaterne til at skulle koordinere diverse opgaver med JMTO og aktivitetsdeltagelse i rammen af kompagniet.
Om dig
Du er Seniorsergent. Alternativt er du en erfaren Oversergent.

Du er helhedsorienteret og forstår sammenhængen i opgaverne, og hvordan opgaverne skal prioriteres i tid og rum.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen, og kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt håndtere flere opgaver på én gang.

Du er god til at samarbejde, og kan begå dig sammen med folk og medarbejdere fra alle dele af hierarkiet, samt formidle budskaber fra ledelsen til din deling.

Du er som fører og kollega fleksibel, engageret, initiativrig og bevidst om, at tingene nogle gange kan gå stærkt.

Du har som minimum kørekort kategori C og gerne kørekort kategori E.

Det er ønskeligt, at du har truckcertifikat, grunduddannelse i ADR samt erfaring med bæltekøretøjer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at Kompagnichefen
Benjamin Dressel på telefon 20 34 79 12.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS247@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 5. december 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Holstebro, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

05.12.2021

Indrykningsdato

16.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent