Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Automatiktekniker til 1. besætning/THETIS-kl


Automatiktekniker til 1. besætning/THETIS-kl

Er du uddannet automatiktekniker med interesse for våbenteknologi, er du måske den person, som vi søger til en ledig stilling som våbentekniker.
Om os
1. besætning er den første af seks Inspektionsskibsbesætninger i 1. Eskadre som sejler THETIS klassen. THETIS klassen indgår i Division 11 som en del af 1. Eskadre. Skibene i THETIS klassen sejler primært i Nordatlanten, hvor de prioriterede opgaver bl.a. er militær tilstedeværelse og suverænitetshævdelse. Samtidigt hermed udfører skibene fiskerikontrol, støtte til de civile samfund og søredning.

Division 11 er godt i gang med implementeringen af DANSARC. I efteråret 2022 er det 1. besætning, der sejler til Neustadt for at gennemgå et træningsforløb på den tyske havariskole. For at blive fortrolige med DANSARC principperne samt blive klar til Neustadt, skal 1BSN i 2022 i gang med et intensivt opkøringsforløb.

Du vil indgå i en besætning med ”højt til loftet”, og gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Besætningen er meget professionel med en høj faglig stolthed. Opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger, hvor dagene kan blive udfordrende. Vi garanterer, at du vil få uforglemmelige oplevelser, hvor du er med til at gøre en forskel.

Stillingen medfører fast tjenestested i Frederikshavn, hvor langt størstedelen af tjenesten dog foregår med sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, indbefattende Grønland og Færøerne, samt farvandet omkring Island. Der vil også kunne forventes perioder med tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn eller andre dele af landet.

Sejladsperioderne er af ca. seks - ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år (ca. 120-160 sejldage), idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet. Det tilstræbes ihærdigt, at besætningerne har hver anden jul ude og hver anden jul hjemme. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så man enten har sommerferie i for- eller sensommeren. Der er og tilstræbes bevidst en stor grad af planfastholdelse i DIV 11, hvilket gør det lettere også at planlægge ved siden af arbejdslivet.
Om stillingen
THETIS-klassen går en spændende tid i møde, og har brug for faglærte specialister til at drifte og vedligeholde skibets våbenudstyr.

Stillingen er i våben og elektronik sektionen under teknisk division. Sektionen består af 1 sergent samt 3 konstabler.

Dine primære opgaver er dels baseret på vedligeholdende arbejde på alle skibets våbensystemer. Våbensystemer om bord omfatter tunge våben i form af 76 mm kanon. Desuden skal du lave vedligeholdende arbejde på skibets lette våben, som omhandler håndvåben.

Dine sekundære opgaver findes i almindelige vedligeholdende arbejdsopgaver, der relaterer sig til skibets drift. Her vil du også være en del af de konstabler, som indgår i maskinvagten under almindelig sejlads og rutiner i øvrigt.

I forhold til skibets øvrige operative opgaver vil du også udføre tjeneste i forbindelse med helikopteroperationer, sejlads med gummibåd etc.
Om dig
Du skal have gennemført en grunduddannelse i søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten hæren eller flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Det forventes, at du kan arbejde målrettet og selvstændigt, når opgaverne omhandler vedligeholdelse af våben. Ligeledes forventes det, at du er i besiddelse af en stor ansvarsfølelse i forhold til dit arbejde.

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i søværnet, og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som ofte opleves under sejlads i Nordatlanten.

Du skal have et svendebrev som automatiktekniker.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til OS Martin Papp, Banjermester, 1e11-b1-bm@mil.dk, telefon 3067 0715. Alternativt SSG Lars Hoel, SCA-BEM11@mil.dk, telefon 72857553

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 11. december 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2022, gerne før.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

11.12.2021

Indrykningsdato

12.11.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent