Fortsæt til indhold

Skarp koordinator til understøttelse af programledelse


Skarp koordinator til understøttelse af programledelse

Har du analytiske evner, er strategisk tænkende og ivrig efter at få erfaring fra ledelsesgangen i et stort statsligt it-program, så har vi brug for dig i Programstyringssektionen.
Om os
Vi er ca. 50 ansatte i Program It-konsolidering og Transformation (PIT), som organisatorisk hører til i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Her er du ansvarlig for, sammen med dine kollegaer, at sikre, at programledelsen får et overblik, så den kan træffe strategiske beslutninger på bedst mulige grundlag.
Om stillingen
Du bliver PIT’s primære koordinator for oplæg til programmets ledelse. Du får således en helt central rolle i udarbejdelse og kvalitetssikring af oplæg til styregruppen, bestyrelsen og programledelsen i tæt dialog med sektionschefen. I det daglige vil du være i tæt kontakt med projektchefer og tekniske specialister med såvel militær som civil baggrund.

I programstyrings-sektionen bliver du herudover sammen med fem kollegaer ansvarlig for en bred vifte af styringsopgaver.
Du vil alt efter dine interesser og kompetencer skulle:

• bidrage til programplanlægning og porteføljestyring,
• facilitere og drive forandringsudviklingsaktiviteter,
• udvikle koncepter og styringsstrategier for programmet
• følge op på programmets økonomiprofil og gevinster.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Du bliver en del af en organisation med mange forskellige fagligheder og baggrunde. Vi praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer den løbende individuelkompetenceudvikling højt. Du får en spændende stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for indflydelse. Stillingen er samtidig et springbræt ind i en organisation med mange spændende karrieremuligheder.

”Du får en unik chance for at afprøve og udvikle dine kompetencer inden for strategisk opgaveledelse og projektstyring; og du kommer ind i et program, hvor strukturen er meget fleksibel, med mulighed for at skifte opgavefokus og f.eks. afprøve it-projektledelse, forandringsledelsesopgaver, etc.,” fortæller sektionschef Mette Enel Ugelvig.

Stillingen er for nuværende tidsbegrænset og med forventet udløb ultimo 2025.
Om dig
Du er kaptajn/kaptajnløjtnant med relevant erfaring f.eks. fra stabs- eller projektarbejde. Også gerne en relevant uddannelsesmæssig baggrund udover det militære.
Vi ser gerne, at du har relevant erfaring med ledelsesbetjening eller er nyuddannet med et solidt resultat og erfaring fra relevante stillinger og opgaver.

Mette Enel Ugelvig, ser gerne at ”du er analytisk skarp, proaktiv på igangsættelse af nye indsatser, og så kan du lide at interagere med medarbejdere og chefer på alle niveauer i en politisk styret organisation,”.

Derudover lægges der vægt på, at du:

• har interesse for/erfaring med digitalisering, it-projektledelse eller it-procesoptimering,
• har kendskab til og flair for digital forretningsudvikling og interesserer dig for store forandringsprocesser og styring af komplekse it-projekter,
• har stærke kommunikationsevner og kan omsætte data til konkrete anbefalinger,
• er en helhedsorienteret holdspiller, forandringsparat og kan lide at skabe resultater,
• kan formidle teknisk komplicerede problemstillinger i et letforståeligt sprog, og
• er struktureret, har god procesforståelse og kan sikre opfølgning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som både civil og militær med fast tjenestested i Ballerup.

Som militær besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt og med forventet udløb ultimo 2025.

Fristen for at søge er den 27. oktober 2021.
Vi inviterer til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Tiltrædelse efter aftale.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte sektionschef for programstyring, Mette Enel Ugelvig, på tlf. 40 99 97 95.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på tlf. 72 81 91 78.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

27.10.2021

Indrykningsdato

13.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent