Fortsæt til indhold

IT-Systemarkitekter til konsolidering af IT i Forsvaret


IT-Systemarkitekter til konsolidering af IT i Forsvaret

Er du en erfaren og nysgerrig IT-infrastruktur systemarkitekt, der brænder for at skabe værdi? Så er du måske en af vores nye kollegaer, vi søger til konsolidering af Forsvarets IT.
Om os
Stillingerne er forankret i Program IT-konsolidering og Transformation (PIT). PIT er et nyoprettet program, der skal konsolidere it i hele Forsvarsministeriets koncern. PIT hører organisatorisk til i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og er geografisk placeret i Hvidovre. Styrelsen har hovedkvarter i Ballerup, hvorfra dele af programmets opgaver udføres, ligesom der naturligt vil være snitflader til departementet samt alle underliggende styrelser i Forsvarsministeriet. Programbestyrelsen er forankret i Forsvarsministeriets departement.

Programmets overordnede formål er at konsolidere og optimere IT i hele Forsvarets koncern, herunder 1) øge den operative effekt af it i koncernen, 2) øge koncernens cybersikkerhedsniveau, og 3) opnå de planlagte effektiviseringer.

Opgaven forventes tidsmæssigt at forløbe i hele forligsperioden frem til og med 2025. Programmet indeholder forandringer af arbejdsprocesser, fornyelser af IT-installationer, løsninger og samarbejdsrelationer på tværs af koncernen. Programmet skal bidrage til bedre og mere effektiv støtte på IT-området, både på det administrative område til styrelser og stabe, og på det operative område, hvor det er den militære indsats, der er i fokus.

Vær venligst opmærksom på, at vi også søger IT-projektledere og bl.a. IT specialister, - driftsmedarbejdere og systemadministratorer.
Om stillingen
Der er tale om en systemarkitektstilling indenfor IT-infrastruktur og netværk, til besættelse snarest muligt. Programmet omhandler tre faglige områder (Infrastruktur, Applikationer og Militære systemer), der arbejder tæt sammen omkring konsolideringen og transformationen af koncernens IT-portefølje. Stillingerne bliver organisatorisk placeret i Infrastruktur- og netværkssektionen i PIT.

Systemarkitekten stillingen indenfor PIT infrastruktur og netværksområdet, indeholder en bred vifte af opgaver relateret til infrastruktur og netværksarkitektur, løsningsorienteret arkitektur samt kommunikativt og strategisk IT-arkitektur.
Som IT-arkitekt skal du udarbejde konkret definering og beskrivelse af IT-infrastruktur og netværksarkitekturen, der inkluderer hele koncernen med en proaktiv planlægningshorisont på et til to år.

Systemarkitekten skal medvirke til udvikling af eksisterende it-infrastruktur, netværk, samt optimering af hvorledes der leveres it-services til Forretningen Forsvaret. Dette inkluderer blandt andet, at applikationer og infrastruktur passer sammen med henblik på optimal udveksling og anvendelse af informationer, samt optimal cybersikkerhed.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

• Skabe overblik over, samt bidrage til optimering, struktur og sammenhæng i Forsvarets systemarkitektur.
• Bidrage til valg af teknologi, samt være en vigtig nøglespiller i den teknologiske omstilling af koncernens IT-løsninger, herunder krav til løsningarkitekturen og teknisk implementering af løsninger i IT-infrastrukturen og netværk.
• Medvirke til effektiv konsolidering af IT-infrastruktur samt netværk, herunder udvikling og vedligeholdelse af komplicerede infrastruktur-, netværks- og sikkerhedsløsninger.
• Indgå i dialog med Forsvarets IT-organisation, på såvel forretnings- som IT-leverandør siden.
• Både selvstændigt og i samarbejde den øvrige IT-organisation implementere teknologiske løsninger, der enten styrker eksisterende IT-leverancer, eller nye software defined, automatiserede og virtualiserede løsninger.

Stillingen er præget af:

• En travl og spændende hverdag i et dynamisk og uformelt miljø.
• En unik chance for at arbejde med udvikling af fremtidens digitaliserede forsvar.
• Et job hvor faglige udfordringer, vidensdeling samt professionalisme er vigtige motivationsfaktorer.
• En fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar, højt til loftet, kontakt til mange forskellige faggrupper.

Din arbejdsplads kan være i henholdsvis Ballerup, Karup eller Aalborg.
Venligst oplys i din ansøgning hvilken stilling/geografi, som du ansøger.
Om dig
Vi forestiller os, at du er selvkørende og robust af natur og at du arbejder struktureret. Endvidere er du teamorienteret og trives med at arbejde på kryds og tværs i en matrixorganisation. Du fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel, og du kan begå dig blandt dine kommende kollegaer.

Du har en bred IT-systemarkitektur baggrund, samt gerne erfaring som løsnings-arkitektur og selvstændig implementering af it-systemer, i en større offentlig eller privat virksomhed. Det er ønskeligt såfremt du har erfaring med den Fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA) samt NATO IT-arkitekturprincipper.

Vi forestiller os, at du har en relevant it-rettet uddannelse som f.eks. IT-løsningsarkitekt, ingeniør eller datalog med flere års relevant erfaring. Har du en militær baggrund som major/orlogskaptajn, ser vi gerne at du har arbejdet med IT-teknologiudvikling.

Du har et IT-fagligt niveau der gør, at du kan lede og koordinere stærke faglige kompetencer. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets organisation og forsvarets opgaveløsning.

Vi forventer, at du har et godt solidt kendskab til områder som fx Microsoft produkter, cloud-løsninger, automatisering, hosting samt generelt om hardware og software.

Du er en teamplayer, analytisk, nytænkende, logisk og du brænder for at udvikle dit speciale og lære nye ting. Du arbejder engageret, struktureret og er kvalitetsbevidst. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på at yde det bedst mulige også selvom ændringer kan ske hurtigt. Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger på dansk og engelsk i både skrift og tale på et fagligt niveau.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er opslået civilt såvel som militær.

Som civil bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Jesper Roelsgaard, chef for infrastruktursektionen i PIT, på telefon 53 33 00 73.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2021.
Vi holder samtaler løbende, så hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.
Venligst vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

10.11.2021

Indrykningsdato

12.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent