Fortsæt til indhold

IT-Projektleder til konsolidering af IT i Forsvaret


IT-Projektleder til konsolidering af IT i Forsvaret

Robust IT-projektleder med operativ indsigt og forståelse, med mod på at indgå i store statslige IT-projekter, der har fokus på digitalisering af Forsvarets operative kerneopgaver.
Om os
Program IT-konsolidering (PIT) udvikler en ny model for it-områdets understøtning af forretningen. Opgaverne indbefatter reorganisering af opgaveløsningen indenfor både udvikling, drift og i forretningsdialogen.
Har du analytiske evner, operative indsigt, en struktureret og løsningsorienteret tilgang, samt ivrig efter at få erfaring fra maskinrummet i et stort statsligt IT-program, så har vi brug for dig i Program IT-konsolidering (PIT).

Vil du være med til at sikre, at IT/CIS løsninger understøtter Forsvarets operationer nationalt som internationalt fra Arktis i nord til Afrika i syd og i tæt samarbejde med alle interessenter?

Du skal kunne arbejde bredt i hele koncernen, med involvering af alle niveauer. Gennem din operative forståelse skal du medvirke til, at sikre de helt rigtige IT/CIS løsninger for hele koncernen.

Din berøringsflade bliver både bredt i koncernen over flere styrelser/myndigheder og dyb med hæren, flyvevåbnet, søværnet, specialoperationsområdet, såvel som Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Vi er ca. 40 fastansatte i Program IT-konsolidering og Transformation (PIT) staben, der organisatorisk hører til i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Herudover indgår en række konsoliderede IT-driftsenheder i den samlede PIT organisation – for nuværende ca. 300 ansatte, heri lokale IT-enheder, servicedesk og infrastruktur services.

Din arbejdsplads kan være i henholdsvis Ballerup eller Karup.
Venligst oplys i din ansøgning hvilken stilling/geografi, som du ansøger.

Vær venligst opmærksom på, at vi også søger IT-systemarkitekter foruden IT specialister, - driftsmedarbejdere og systemadministratorer.
Om stillingen
Du vil indgå i programstaben, i den del der har ansvaret for konsolidering af hele infrastrukturområdet.

De nærtforestående projektopgaver indeholder blandt andet etablering af robust 24/7 IT drift, samt konsolidering af koncernens netværksløsninger.

Det forventes, at du kan arbejde meget selvstændigt, målrettet, opgavefokuseret samt forretningsorienteret med projektleverancerne.

Du vil modtage god opbakning til, at opbygge dine kompetencer inden for projektplanlægning, gevinstrealisering, økonomistyring og projektledelse af tildelte projektressourcer.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Vi praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer løbende individuelle kompetenceudvikling højt.

Du får en spændende stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for indflydelse. Stillingen er samtidig et springbræt ind i en organisation med mange spændende karrieremuligheder.

Du får en unik chance for at afprøve og udvikle dine kompetencer inden for strategisk opgaveledelse og projektstyring; og du kommer ind i et program, hvor strukturen er meget fleksibel.

Stillingerne er indtil videre tidsbegrænsede for en periode frem til udgangen af 2025.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, samt god indsigt og forståelse for Forsvarets operative virksomhed. Projektledelseserfaringer er ønskelige, men ikke afgørende for, at kunne varetage projektledelsesfunktionen.

Du må meget gerne være officer med relevant erfaring f.eks. fra operative stabe og/eller projektarbejde. Alternativt lignende erfaring fra andre statslige myndigheder og/eller civil koncern.

Vi ser gerne, at du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, eller at du er major/orlogskaptajn har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse.
Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant uden at have gennemført gennemført MMS, VUT II/L eller tilsvarende, vil du i så fald blive omfattet af krav om en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Jesper Roelsgaard, ser gerne at ”du er analytisk skarp, proaktiv og handlekraftig på planlægning og igangsættelse af leverancer. Du trives med, at interagere med medarbejdere og chefer på alle niveauer i en politisk styret organisation”.

Derudover lægges der vægt på, at du:

• har interesse for digitaliseringen af Forsvarets Operative virksomhed, it-projektledelse eller it-procesoptimering.
• har kendskab til og flair for digital forretningsudvikling, samt interesserer dig for store forandringsprocesser.
• har stærke kommunikationsevner og kan omsætte data til konkrete anbefalinger.
• er en helhedsorienteret holdspiller, forandringsparat og kan lide at skabe resultater.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er opslået civilt såvel som militær.

Som militære besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten som officer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Jesper Roelsgaard, chef for infrastruktursektionen i PIT, på telefon 53 33 00 73.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Ansøgningsfristen er den 10. november 2021.
Vi holder samtaler løbende, så hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.
Venligst vedhæft din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

10.11.2021

Indrykningsdato

12.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent