Fortsæt til indhold

Sagsbehandler ved Electronic Warfare elementet ved 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon.


Sagsbehandler ved Electronic Warfare elementet ved 1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon.

Vil du være med til at udvikle Hærens Electronic Warfare kapacitet og har du interesse for efterretningstjeneste?
Er du en team player med overblik og er du klar på udfordringer med højteknologiske løsninger på militære platforme?

Så har du nu muligheden for at blive sagsbehandler ved Electronic Warfare Elementet ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon.
Om os
1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon (ISR) er en operativ bataljon under 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste.

Tactical Intelligence Development Branch (i daglig tale S7) er ansvarlig for den taktiske udvikling og opbygning af efterretningskapaciteterne, herunder Electronic Warfare. Sektionen er endvidere ansvarlig for udvikling og gennemførelse af efterretningskurser. Vi støtter tjenestegrensinspektørens virke i forbindelse med kontakt- og inspektionsvirksomhed.
S7 er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads. Vores kerneværdier er: Personellet først, operativ effekt samt stolthed og professionalisme.

Bataljonen har ca. 270 medarbejdere fordelt på tre garnisoner i Varde, Fredericia og på Bornholm. På Varde Kaserne ligger ligeledes vores nærmeste samarbejdspartner som er Efterretningsregimentet.
Om stillingen
Som sagsbehandler ved Electronic Warfare Elementet, deltager du i den taktiske udvikling af Hærens Electronic Warfare kapacitet.

Du deltager i elementets udvikling, implementering, gennemførelse og ajourføring af Electronic Warfare kurser og funktionsuddannelse, herunder udarbejdelse og ajourføring af uddannelsesgrundlaget.

Du er sagsbehandler for Electronic Attack, hvorfor du skal forvente at deltage i troppeforsøg, test og drift af Electronic Attack materiel til både personel- og platformsbeskyttelse.

Du udarbejder og ajourfører brugerspecifikationer i forbindelse med anskaffelse af Electronic Attack kapaciteter, electronic countermeasures materiel og systemer samt relaterede opgaver indenfor fagansvaret.

Du deltager i udarbejdelse af konceptet for bataljonens Electromagnetic Coordination Cell som skaber forudsætning for troppeenhedens brug og kontrol af det elektromagnetiske spektrum.

Du deltager i udarbejdelse og ajourføring af dokumentation inden for eget ansvarsområde, herunder reglementer, tema notater, betjenings- og sikkerhedsvejledninger, Standard Operating Procedure / Standard Operating Instruction, håndbøger med mere.

Endelig deltager du i erfaringsindhentning, udviklingsvirksomhed, uddannelsesvirksomhed og kontrolvirksomhed.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført føringskursus eller tilsvarende. Du har erfaring med stabsarbejde og efterretningstjeneste.

Du har stor interesse og forståelse for doktrin, Electronic Warfare tjeneste og generel efterretningstjeneste.Du søger en spændende og udfordrende stilling indenfor taktisk udvikling af Hærens Electronic Warfare kapacitet.

Du arbejder målrettet og struktureret for at nå dine målsætninger, kan identificere dig selv med vores kerneværdier og herunder bidrage positivt til opbygning af et stærkt S7 team.

Du er velformuleret i skrift og tale både på dansk og engelsk.

Vi ser gerne, at du har erfaring med Electronic Warfare tjeneste eller generel efterretningstjeneste.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er i Varde.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende dine kontaktoplysninger og hvornår vi kan træffe dig til efr-ktp-1b-s7@mil.dk, så vil vi kontakte dig hurtigst mulig.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Henrik Wenzell på telefon 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er d. 31. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2022 og vil blive koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.

Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere, har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 79 94 74 93, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia
Enemark,piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen.Bataljonen tilhører 1. brigade og har 270 fastansatte.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

31.10.2021

Indrykningsdato

11.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent