Fortsæt til indhold

Driftsspecialist til SAP GRC og autorisationer


Driftsspecialist til SAP GRC og autorisationer

Vi udvider vores anvendelse af SAP applikationer til brugeradministration og risikostyring. Derfor søger vi en ny kollega, der kan stå for den daglige drift og udvikling af løsningen i alt fra incidenthåndtering sammen med vores leverandør til drøftelser om ændringer sammen med forretningen. Så har du erfaring med at få tingene til at ske omkring en IT-løsning, og kan følge sagerne helt til dørs i samarbejde med dine kollegaer og leverandører, så er det dig vi leder efter.
Om os
Du bliver en del af sektionen DeMars roller, autorisationer og automatiseret test.

Dine nærmeste kollegaer bliver autorisationsteamet som i dag består af 5 dedikerede, erfarne og professionelle kollegaer der allerede kender løsningerne og dagligt leverer roller, forretningsregler og projektdeltagelse indenfor området.

Sektionen består yderligere af teamet for automatiseret test der består af 6 kollegaer.

Vi holder til i Hvidovre, og det er også herfra de fleste af vores opgaver løses, sammen med rigtig mange dygtige kollegaer fra resten af Koncern IT (KAKI). Vi forventer, at vi i starten af 2023 flytter til Ballerup.

Hvem bliver din leder?
Din kommende leder bliver Mads Jakobsen, som også har fungeret som IT-teamleder for det igangværende Access Control projekt. Mads har været i koncernen i mere end 15 år og har arbejdet med IT- og digitalisering de seneste 5 år.

”Du kommer til en sektion, og en afdeling, hvor vi sætter faglighed højt og anerkender den enkeltes kompetencer og viden. Det betyder også, at du har stor indflydelse på opgaveløsningen og frihed i tilrettelæggelsen af din hverdag” fortæller din kommende leder Mads.

”Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor vi værdsætter, at vores medarbejdere er hele mennesker med et liv uden for kontoret, så her forventer vi ikke, at du arbejder 50 timer om ugen.”, fortsætter Mads.

Der er en åben og uformel stemning med høj fokus på faglighed og udvikling.
Om stillingen
Som IT-driftsspecialist forestiller vi os, at du er/bliver vores super specialist på SAP GRC løsningen. Du kender og forstår opsætningen, så du kan vejlede forretningen og sikre, at leverandørerne udfører de rigtige rettelser og ændringer, når der opstår fejl og ændringsønsker, der kræver handling. Ved siden af den primære opgave, forventer vi, at du tager ansvar for rapportering og revisioner på autorisationsområdet og i nogen grad kan bidrage til arbejde inden for roller og autorisationer.

Dine primære opgaver vil derfor være at:
• Opbygge, fastholde og dokumenterer viden om SAP GRC løsningen med underliggende applikationer.
• Være den primære point of contact til løsningens forretningsejer og indgå i dialoger om fejl, processer og udviklingsmuligheder.
• Varetage alle daglige opgaver omkring løsningen vedr. incidents, changes, problemstillinger mv. samt være udførende på dele af vedligeholdelsesopgaver.
• Sikre at de faste leverandører og kollegaer i de øvrige sektioner inddrages efter behov og følge opgaverne til dørs.
• Udfører de løbende revisionsopgaver på autorisationsområdet
• I mindre omfang bidrage til autorisationsområdets øvrige opgaver.
Om dig
Vi forventer, at du tidligere har arbejdet med drift og vedligehold af IT-løsninger. Du har erfaring med den forretningsvendte dialog og kan identificere problemstillinger og formidle disse til leverandører og kollegaer, så der kan findes løsninger.

Du har flair for at lære nye løsninger at kende, og har erfaring med at arbejde med IT-løsninger på opsætningsniveau. Vi forventer ikke, at du er SAP GRC specialist, men det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP autorisationsområdet. Det allervigtigste er, at du har lyst til og mod på at blive sektionens nye SAP GRC specialist over tid, og at du har mod på, sammen med dine kollegaer og sektionschef, at tage ansvar for, at løsningen lever op til forretningens behov og forventninger.

Din baggrund er ikke så vigtig, det er din erfaring, der er det primære. Vi kunne forestille os, at du eksempelvis har en mellemlang IT-faglig uddannelse eller tilsvarende, men det er din erfaring, der er det væsentligste.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter relevant gældende overenskomst. Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Mads Jacobsen på telefon 72814627.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72819172.

Du søger ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederest på siden.

Ansøgningsfristen er d. 26. oktober 2021. Vi holder samtaler løbende, så hvis jobbet har fanget din interesse, send din ansøgning hurtigst muligt.

Dit arbejdssted er Helseholmen 1, 2650 Hvidovre

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

26.10.2021

Indrykningsdato

08.10.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent