Fortsæt til indhold

IT orakel til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Hvidovre


IT orakel til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Hvidovre

Er du engageret, kvalitetsbevidst og kan du holde overblikket i en travl og udfordrende arbejdsdag? Har du lyst til at arbejde i en dynamisk og anderledes virksomhed med brugere over hele verden - og vil du være med til at sikre velfungerende IT til godt 20.000 kunder?

Så har vi stillingen til dig!
Om os
Program IT under Forsvarsministeriets Materiel og indkøbsstyrelse (PIT) søger en ny medarbejder og kollega til stillingen som IT-supporter i Servicecentersektionen.

Sektionen består af 30 specialiserede IT medarbejdere, der til dagligt er
med til at administrere de kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demografiskunderstøttende opgaver til indsatser i forbindelse med forurening, katastrofer og redning.

Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen til dagligt kan arbejde effektivt.

Til dagligt holder vi til på Helseholmen i Hvidovre (Avedøre Holme).
Om stillingen
Afhængig af dine kompetencer, vil du komme til at indgå i et team på ca. 14 medarbejdere, der modtager og behandler 1. level henvendelser samt indgår i en vagtturnus.
Du vil blive sagsbehandler og skal løse opgaver indenfor dit eget ansvarsområde - herunder f.eks. bidrage til projektarbejde eller opstart af support på nye IT-services eller systemer. Du vil også få ansvaret for opgaver, som skal løses på tværs af IT organisationen.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause.
Om dig
Det er et krav, at du har en informatikfaglig uddannelse eller anden relevant IT-uddannelse, gerne suppleret med en Microsoft certificeret uddannelse.

Vi forventer, at du er udadvendt og har et stærkt servicegen. Du har lyst til at arbejde i en virksomhed, hvor vi sætter service og kvalitet i højsædet. Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner, gode sociale færdigheder og en tydelig kommunikation. Derudover forventer vi at du kan arbejde selvstændigt.

Vi forventer, at du er vant til at tage ansvar og som kan lide at arbejde i en omskiftelig hverdag.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere IT supportfunktion. Videre håber vi på, at du har et godt kendskab til Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Grundlønnen vil afhænge af din erhvervsuddannelse, samt erfaring fra tidligere lignende IT stillinger. Din samlede løn, vil bestå af en grundløn samt et eventuelt individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opnå en godkendelse til Cosmic Top Secret samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat i Forsvaret pligt til at forrette tjeneste udenfor landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Hans Henrik Blumensaadt på telefon 7281 4731 eller pr. mail FMI-PIT-CHSC@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Lasse Bull på telefon 7281 9156.

Ansøgningsfristen er søndag den 24. oktober 2021. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets område, det overordnede ansvar for Forsvarsministeriets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

24.10.2021

Indrykningsdato

28.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent