Fortsæt til indhold

Efterretningsspecialist til IFC, 2 MIBTN ved Efterretningsregimentet


Efterretningsspecialist til IFC, 2 MIBTN ved Efterretningsregimentet

Er du nysgerrigt anlagt og har du interesse for efterretningsanalyse?
Om os
Intelligence Fusion Centre er placeret ved 2. Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet. Bataljonen består derudover af uddannelsesenheder, efterretningsindhentnings- og analyseenheder samt påvirkningsenheder.

Intelligence Fusion Centre vil efter årsskiftet bestå af 38 medarbejdere, hvoraf 33 er militære og 5 er civile.

Intelligence Fusion Centre arbejder med skarpe opgaver inden for taktisk efterretningstjeneste og er inddelt i All Source Analysis Cell (ASAC), Intelligence Requirement Management og Collection Management (IRM & CM) samt Technical Intelligence (TECHINT), hvori FET indgår i den nye struktur.

Alle medarbejdere bidrager dagligt med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige efterretninger, som bl.a. omfatter irregulære- og regulære aktørers organisation, teknologi, materiel og doktrin.

Intelligence Fusion Centre er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.
Om stillingen
Dine primære opgaver vil være opdatering af teamets database og indhentning af informationer fra åbne kilder på internettet. Du vil, muligvis sammen med en anden KS/KP, være teamets eksperter inden for disse områder.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer, hvor der er en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikations-udvikling.

Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der skal dog forventes nogen rejseaktivitet i form af deltagelse i diverse kurser, aktiviteter og besøg i ind- og udland.

Intelligence Fusion Centre opstiller løbende E-specialister til flere af hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af hærens missioner i tre-seks måneder.
Om dig
Du er korporal, eller konstabel med et godt udviklingspotentiale som besidder veludviklede kommunikative evner og behersker engelsk i skrift og tale samt besidder gode IT-færdigheder.

Du har gode analytiske anlæg, som du evner at bringe i spil i mødet med kamppladsens dynamik og uforudsigelighed.

God taktisk forståelse, flair og interesse for teknik samt nysgerrighed for emnet vil være en forudsætning. Det er afgørende, at du er i stand til at sætte informationer i kontekst, sammenholde disse og uddrage konklusioner på denne baggrund. Initiativ og kreativitet er vigtige egenskaber at bringe i spil. Uagtet specialisering forudsættes stor grad af fleksibilitet, herunder kendskab til andres specialer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Michael Evers-Nielsen på mail EFR-2B-000A@mil.dk eller telefon 72 82 96 64.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2021. Samtaler gennemføres i uge 43/44. Ansættelse pr. 1. januar 2022.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

17.10.2021

Indrykningsdato

22.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent