Fortsæt til indhold

Movement Planner til Planlægningssektionen ved Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) Kaptajn


Movement Planner til Planlægningssektionen ved Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) Kaptajn

Er du en handlekraftig og initiativrig officer, der kan bevare overblikket i en til tider hektisk værnsfælles hverdag ?

Har du lyst til at side for bordenden som projektleder på alt fra, nationale øvelser, til internationale operationer (INTOPS) på tværs af alle værn?

Kan du finde motivationen i samarbejdet og koordinationen med enheder på alle myndighedsniveauer og på tværs af alle værn?

Så er jobbet som ’Movement Planner’ og sagsbehandler ved JMTO lige noget for dig.
Om os
I JMTO PLANS gennemfører vi den samlede planlægning og drift af Forsvarets strategiske transporter til understøttelse af øvelser i udlandet, (INTOPS), samt større transportopgaver i Danmark.

Vi er som organisation sammensat af personel fra alle tre værn samt civile. Dette er en kæmpe gevinst, når vi i hverdagen skal arbejde på kryds og tværs af flere felter og dermed har behov for at trække på hinandens styrker.

Konkret består sektionen af 8 officerer, 5 stregbefalingsmænd og en civil speditør. Men der udover er der et tæt samarbejde med andre dele af JMTO, hvor diversiteten i personellets bagrund og uddannelse er ligeså stor.

Alt sammen er med til at styrke organisationen, da der altid er en der kan støtte på en egne svage punkter, samtidig med at der er rig mulighed for at bringe egne kompetencer i spil fra første dag man møder.

Trivsel står højt på dagsordenen i JMTO. Vi har jævnligt forskellige aktiviteter, der styrker samarbejdet og korpsånden.
Om stillingen
De primære arbejdsopgaver vil bestå af planlægning og tilrettelæggelse af deployeringer, genforsyning og redeployering af danske enheder som anmoder om transportstøtte til INTOPS og øvelsesaktivitet.
Planlægningen sker i et tæt samarbejde med den enhed eller myndighed, der har anmodet om støtte. Arbejdet gennemføres ofte i projektgrupper, hvor du som planner er ansvarlig for at lede projektarbejdet

Opgaverne som planner er meget forskelligartede, men du ville bl.a. kunne blive udpeget som mission manager, og dermed få ansvaret for de transportmæssige rammer for din mission. Det gør blandt andet, at udover at opbygge et detaljeret kendskab til rammer, vilkår og kapaciteter i det pågældende missions område, så har du et stort ansvar i koordinationen mellem JMTO, Operationsstaben, værnskommandoerne samt enhederne.

Endvidere vil du kunne blive udpeget som forbindelsesofficerer til én af de mange myndigheder under Forsvarsministeriet. Du skal sikre et opdateret billede af eksisterende og kommende indsættelser, både øvelser og missioner ved den pågældende myndighed.

Forudgående kendskab til logistik er ikke et krav - har du viljen og lysten, så skal vi nok lære dig det.

Du vil få tildelt en mentor, og herigennem blive oplært som ’Movement Planner’. Vi gør meget ud af et introforløb, der hurtigt sætter dig i stand til at løse opgaverne.

På sigt vil du kunne blive udpeget til, at skulle deltage i forskellige nationale og internationale arbejds- og planlægningsgrupper i relation til ’Movement and Transportation’ området
Om dig
Vi søger en kollega, hvor lysten og viljen til at være en del af missionen fra start til slut er drivkraften. I en enhed, der løser mange forskellige opgaver i en dynamisk hverdag vil du blive udfordret og effekten af din planlægning vil være en del af din udvikling som planner

Da funktionen som planner skal dække et meget bredt sagområde, er det essentielt at du har viljen og lysten til at kunne sagsbehandle selvstændigt, men samtidig også være en del af det tværfaglige arbejde som gør JMTO til vores spændende arbejdsplads.

Du skal have evnen til at analysere opgaven, skabe strukturen og gennem din kommunikation sikre at opgaven er klar og forståelig.
Da JMTO ofte samarbejder med både nationale samt udenlandske specialister og enheder, er det en nødvendighed at du i skrift såvel som i tale kan arbejde både på dansk og engelsk.

Din ansvarsfølelse og din vilje til at blive ved indtil opgaven er løst, kommer til udtryk i din person gennem adfærd og handlinger.
Vi prioriterer medarbejderen højt, hvor gensidigt kendskab og respekt, konstant har vores fokus i udviklingen af den enkelte medarbejders kompetencer.

Du er udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant, alternativt er du en erfaren premierløjtnant der har færdiggjort, er i gang med eller er vurderet egnet til videreuddannelse og efterfølgende udnævnelse. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Du er indstillet på, at deltage i rejse- og mødeaktiviteter i op til ca. 30 dage om året, afhængig af sagsområde.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har stabserfaring fra Niveau III eller højere stabe, samt et godt kendskab til eget værns kernekapaciteter og en generel forståelse for det værnsfælles område.

Det er en fordel med international erfaring, men ikke et ubetinget krav.

JMTO bemander for nærværende ikke fast en stilling i INTOPS, men vi bidrager til enkeltmandsudsendelser. Her kan der blive mulighed for en udsendelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested er Karup.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Arno Tage på telefon 41 73 25 46 eller på mail JMTO-P-CH@mil.dk
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfrist er den 31.oktober 2021. Samtaler forventes gennemført i uge 44/45.

Ansættelse pr. 1. januar 2021 eller efter aftale.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte -transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt.
JMTO består af en stabsdel med ARK, en kapacitetssektion, en planlægningssektion og en operationssek-tion samt en movement control (MOVCON) dispositionsenhed med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af transporter indenfor alle transportformer.
JMTO er geografisk placeret på Flyvestation Karup og er en værnsfælles enhed sammensat af medarbej-dere, som tidligere har arbejdet i mange forskellige enheder i hele Forsvaret.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

31.10.2021

Indrykningsdato

17.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent