Fortsæt til indhold

El-specialist til el-værkstedet ved Vedligeholdelsesområde Karup under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste


El-specialist til el-værkstedet ved Vedligeholdelsesområde Karup under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Er du flymekaniker med et B1.1, B1.3 eller B2 COR, og har du mod på at deltage vedligeholdelsen af en operativ helikopterflåde indenfor det el-tekniske område?

Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes, Vedligeholdelsesområde Karup søger en el-specialist til at indgå i et vedligeholdelsesteam ved el-værkstedet under Support Flight.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand. Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft, der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg og Vedligeholdelsesområde Karup, hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

El-værkstedet støtter helikopterdriften på alle 3 typer:AS550, EH101 samt MH60-R, dog primært de 2 førstnævnte. Støtten består i vedligehold, eftersyn, modifikationer, øvelser, udsendelser m.m.
Om stillingen
Vi kan tilbyde et job, hvor du bliver el-specialist på el-værkstedet hørende under Support Flight.

Som el-specialist kommer du til at indgå i det samlede vedligeholdelsesteam med henblik på at understøtte vedligeholdelsen af alle 3 helikopter typer, EH101, AS550 samt MH-60R, indenfor eftersyn, reparationstjeneste og linetjeneste samt indsættelser.

Dit primære arbejdsområde bliver at vedligeholde vores helikopterflåde indenfor det el-tekniske område omhandlende eftersyn, reparationer samt modifikationer på helikopteren. Derudover involverer arbejdet bl.a. komponent renovering på værkstedet. Dette involverer alt fra administrative opgaver i SAP/DeMars til ledelsesmæssige udfordringer.

Du skal ydermere assistere ved uddannelsen af elever under deres forløb på el-værkstedet.
Der vil ved ansættelse sørget for nødvendige kurser samt videreuddannelse.

Din arbejdsindsats vil være et vigtigt bidrag til, at Vedligeholdelsesområde Karup kan løse sin opgave med at holde helikopterflåden i drift.
Om dig
Vi søger en moden og ansvarsbevidst flymekaniker med interesse for det el tekniske. Vi forventer, at du har en positiv indstilling og gode samarbejdsevner med fokus på kvalitet i din og teamets opgaveløsning.

Du skal kunne overskue og gennemføre pålagte opgaver i et til tider hektisk miljø og du skal kunne indgå i og arbejde med et team af kvalificerede teknikere ifm. det daglige arbejde, så dette gennemføres i et godt og sikkert miljø.

Vi forventer at du:
• Er uddannet flymekaniker med B1.1, B1.3 eller B2 COR
• Har gode samarbejdsevner.
• Er i stand til at kommunikere i skrift og tale på engelsk.

Det er ønskeligt at du har kørekort til kat. B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende for Support Flight, premierløjtnant Kent Olesen Abrahamsen på telefon 72 84 34 62 eller mail FVT-V-AKSF02@MIL.DK, eller el-værkstedets daglige leder sergent Thomas Stoldt på telefon 72 84 28 42 eller mail: FVT-V-AKSE01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til militær løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-BA-BS256@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 7. oktober 2021. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en forretningsafdeling og en driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel, så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalt planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.10.2021

Indrykningsdato

15.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent