Fortsæt til indhold

Stabshjælper (korporal) til S7 ved 1 ISRBTN i Varde (genopslag)


Stabshjælper (korporal) til S7 ved 1 ISRBTN i Varde (genopslag)

Er du en team player, serviceorienteret, og har du mod på en udfordring i et uddannelses- og udviklingsmiljø indenfor taktiske efterretningstjeneste?
Kan du arbejde selvstændigt og struktureret med pålagte opgaver?
Om os
1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon er en operativ bataljon i rammen af 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste. Bataljonen har ca. 270 medarbejdere fordelt på tre garnisoner i Varde, Fredericia og på Bornholm. Vi bor på Varde Kaserne sammen med vores nærmeste samarbejdspartner Efterretningsregimentet.

Tactical Intelligence Development Branch (i daglig tale S7) er ansvarlig for taktisk udvikling og opbygning af efterretningskapaciteter, herunder Unmanned Aerial Systems, Electronic Warfare, Command, Control, Communications, Computers and Intelligence (C4I), All-Source Intelligence, samt en række sensorkapaciteter.

Vi har også ansvaret for at gennemføre flere fagspecifikke efterretningskurser, og vi støtter inspektions- og kontrolvirksomhed indenfor vores fagområde.

S7 er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads, og vores kerneværdier er: Personellet først, operativ effekt, samt stolthed og professionalisme. Ledelseselementet ved S7 består af en chef, en næstkommanderende og en stabshjælper. Elementet leder og fordeler opgaverne i sektionen.
Om stillingen
Som stabshjælper i ledelseselementet er du direkte underlagt chef S7 og du løser opgaver, der understøtter løsning af såvel ledelseselementets og vores specialers opgaveportefølje.

Opgaverne har varierende karakter og omfatter både en række praktiske og administrative opgaver, men også teoretiske og fysiske opgaver.

Stillingen kræver færdigheder på forskellige IT programmer f.eks. MS office, Sharepoint, Workzone, Jabber, SAP, Demars mv., som udgangspunkt forventer vi at disse færdigheder kan opbygges i stillingen.

Stillingen kræver en serviceorienteret medarbejder med helhedsforståelse, som arbejder selvstændigt og struktureret, og løser pålagte opgaver til tiden.

Stillingen giver mulighed for en faglig udvikling indenfor efterretningstjenesten.

Stillingen kræver B kørekort.

Stillingen er en fuldtidsstilling på Varde kaserne. Vi er fleksible i forhold til arbejdstidsplanlægning, men i forbindelse med deltagelse i aktiviteter kan der forekomme lange dage, døgntjeneste og tjenesterejser.
Om dig
Du er korporal eller overkonstabel-1 og er klar på nye udfordringer i et uddannelses- og udviklingsmiljø med mange forskellige facetter og mulighed for personlig udvikling.

Du er initiativrig med helhedssyn, og du sætter en ære i at være serviceorienteret overfor dine kollegaer. Du løser pålagte opgaver ved en selvstændig og struktureret arbejdsindsats.

Du er udadvendt og bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø ved en positiv tilgang til tjenesten og et godt humør.

Du har gode færdigheder på IT-systemer. Du har måske allerede kompetencer på flere software applikationer, som anvendes i Forsvaret (f.eks. MS Office pakken, Sharepoint, Workzone, SAP Business Client mv.)

Du må meget gerne have erfaring indenfor taktisk efterretningstjeneste, men det er ikke et krav.

Du er velformuleret i skrift og tale på dansk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende dine kontaktoplysninger og hvornår vi kan træffe dig til EFR-KTP-1B-S7@mil.dk, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2021. Samtaler gennemføres i uge 41/42.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

11.10.2021

Indrykningsdato

13.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent