Fortsæt til indhold

Operations- og kontrolofficer til G10 ved MND N i Karup


Operations- og kontrolofficer til G10 ved MND N i Karup

Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø med internationalt fokus?
MND N opbygger sit hovedkvarter i Karup, hvor du vil blive en central spiller i vejen frem mod Natos godkendelse af hovedkvarteret og i evalueringen af divisions- og brigadestabe.
Om os
Multinational Division North (MND North) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland.

I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Karup, Danmark.

MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Estland og Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP).

Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet.

Herudover bidrager MND North til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.
Om stillingen
Stillingen har en entydig operativ profil, samtidigt med at dine analytiske og kommunikative evner vil blive udviklet og nyttiggjort. Som en af to stabsmedlemmer i G10, CREVAL&Assesment, skal du vejlede divisionens ledelse i, hvorledes hovedkvarteret bedst uddannes og øves til at kunne bestå Natos krav til et multinationalt
divisionshovedkvarter.

Du skal deltage i afklaring af krav og kriterier med Natos kommandostruktur og Natos styrkestruktur og sammen med den øvrige stab, operationaliserer kravene og sikre, at divisonen når de fastsatte operative mål.

G10 får ansvaret for planlægning og gennemførelse af CREVAL af de brigader der underlagt divisonen og du vil her blive en nøglespiller. Under divisionens øvelser koordinerer G10 evalueringen af såvel divisionsstaben som brigadestabene og dine evner til at holde hovedet koldt vil her blive udfordret.

Stillingen er meget selvstændig og forudsætter en solid operativ forståelse.

Stllingen har stor synlighed i staben og du vil rutinemæssigt lægge sager op til beslutning for divisionens ledelse.

Du vil blive designeret til divisionens krisestab som operationsofficer i operationscenteret og rutinemæssigt blive øvet i funktionen.
Om dig
Du er kaptajn eller MJ M322 og har gennemført VUT/I-L eller VUK BTN og BDE.

Du skal helst have operativ erfaring, gerne fra en brigadestab. Du skal kunne sætte dig ind i komplekst stof, uddrage syntesen og præsentere dit forslag til løsning på en kort og let forståelig måde.

Du skal kunne omgås personel af alle grader og forstå at tilpasse dit budskab og din kommunikation til modtagerkredsen da du ofte vil være i dialog med foresatte og foranstående. Det er afgørende, at du er analytisk stærk og at du er godt skrivende også på engelsk.

Du skal have dokumenteret en stor ansvarsfølelse, da dine opgaver vil skulle løses selvstændigt og ofte på baggrund af udstukne rammer, fremfor en meget detaljeret opgavebeskrivelse.

Stillingen vil give dig mulighed for at opnå endelig afklaring til optagelse på den operative føringsuddannelse. Er du allerede optaget på uddannelsen, vil du have mulighed for at afprøve teori i praksis, ligesom det nære samarbejde i en operativ divisionsstab vil være den optimale ramme for at færdiggøre dit studie.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Det er muligt at søge stillingen som seniorsergent (M231) eller chefsergent (M232) med henblik på udnævnelse i stillingen til kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) ved anvendelse af Late Entry modellen. En ansættelse og udnævnelse vil bero på en konkret og individuel vurdering jf. FPSVEJL 401-1 og skal endvidere godkendes af moderværnets styrelseschef (CH HKO, CH SVK og CH FLK).

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er i Karup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefen for G10 oberstløjtnant Jesper Pihl på telefon 40740707
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Christian Friis Graae ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BA-BS226@mil.dk, eller på telefon 728 19150..

Ansøgningsfrist er 26. september 2021.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende, og stillingen er til umiddelbar besættelse

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

26.09.2021

Indrykningsdato

10.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent