Fortsæt til indhold

Pansret ingeniør til 2. Panseringeniørkompagni i Skive


Pansret ingeniør til 2. Panseringeniørkompagni i Skive

Brænder du for at kombinere infanterivirke med en teknisk løsning i et operativt miljø

Er du klar til at kæmpe som en del af gruppen, der går forrest og skaber forudsætningen for, at kamptroppernes angreb kan fortsætte.
Om os
2. Panseringeniørkompagni (2 PNIGKMP) er et SRS kompagni, der består af to panseringeniørdelinger (PNIGDEL), en pansret parksektion og en kommandodeling.

Den primære pansrede platform er Piranha 5 (PIR V), samt leopard 1.

Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af brigaden, reaktionskampgruppen eller internationale operationer.

Vi arbejder målrettet med at skabe et socialt og fagligt stærkt sammenhold, præget af en åben kultur og en uformel omgangstone.

Se i øvrigt vores facebookside: 2 PNIGKMP
Om stillingen
Du kommer til at indgå i en panseringeniørgruppe, hvor din funktion vil blive besluttet på baggrund af dine evner og enhedens behov.

Der er ledige stillinger, både på køretøjer (PIR V) og på jorden.

Grupperne er grundlæggende udrustet, bevæbnet og uddannet som en infanterienhed. Dertil kommer kampingeniørspecialet, som danner forudsætning for bevægelse og fastholdelse i tæt samarbejde med infanteriet og kampvogne.

Som kampingeniør kommer du til at arbejde med blandt andet; Infanterivirke, etablering af hindringer, gennembrydning af hindringer, rekognoscering og sidst men ikke mindst sprængning.
Om dig
Du er feltvant, i god form og kan holde hovedet koldt i tilspidsede situationer.

Du har gode enkeltkæmperfærdigheder og har lyst til fortsat at udvikle disse, for at kunne kæmpe i forreste linje.

Du ser løsninger, kan føre dem ud i livet og er klar på at arbejde igennem indtil opgaven er løst – hvad end det er patruljetjeneste, hindretjeneste eller overvindelse af vandløb.

Du skal have gennemført Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse, og være erklæret egnet til international tjeneste.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
kaptajn Lars Bjarnaberg Weiss på telefon 72 82 82 01. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS247@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. oktober 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. december 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

03.10.2021

Indrykningsdato

10.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent