Fortsæt til indhold

Forsyningshjælper 1. Panseringeniørkompagni i Skive


Forsyningshjælper 1. Panseringeniørkompagni i Skive

Kunne du tænke dig, at arbejde med forsyningstjeneste med et operativt mindset ved
1. Panseringeniørkompagni.
Om os
1. Panseringeniørkompagni (1 PNIGKMP) består af to stående panseringeniørdelinger, en pansrede parkdeling og en kommandodeling og indgår som kompagni under 1.Panseringeniørbataljon (PNIGBTN) ved 1. Brigade.

Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af panseringeniørbataljonen og til støtte for kampbataljoner og opstiller bidrag til nationale og internationale operationer.
Om stillingen
Som forsyningshjælper støtter du, sammen med resten af forsyningssektionen, kompagniet og dets delinger og sektioner, ved at tilvejebringe den logistiske støtte i den daglige tjeneste, på skydeperioder og under øvelser i ind- og udland.

Udover at sørge for den logistiske støtte til resten af kompagniet, gennemfører forsyningssektionen også egen uddannelse i bla. køreteknik, skydning, førstehjælp og MFT.

Forsyningssektionen er kompagniets hjerte, og en af de sektioner der får hverdagen til at hænge sammen for resten af kompagniet.
Om dig
Du er konstabel og har interesse i en faglig stilling, hvor du dagligt løser reel faglige opgaver.

Vi søger en medarbejder der vil arbejde hårdt, har forståelse for at der skal ydes noget for andre og er villig til at lære nyt.

Du vil gerne:
- Dygtiggøre dig indenfor forsyningstjeneste
- Arbejde med PC (SAP, WORD, EXCEL)
- Arbejde med AMM og farlig gods
- Lagerarbejde inkl. kørsel med gaffeltruck
- Deltage i driften af SEK KØTJ
- Tage yderligere efteruddannelse, der kan styrke dig militært såvel som civilt.
- Vedligeholde dine soldatermæssige færdigheder

Det er ønskeligt at du har:
- DeMars grunduddannelse og myndighedsbeholdning.
- Kørekort kategori C og E.
- Truckcertifikat
- ADR certifikat samt supplement klasse 1 og tank.

Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat.

Du ved, at dit veludførte arbejde betyder, at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.

Du besidder initiativ, således at du selvstændigt forstår at udnytte rammerne for arbejdets udførsel og din tid bedst muligt.
Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i et operativt miljø og under øvelsesvirksomhed.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Anthony Green på telefon 72 82 81 01 / 41 32 4915.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS247@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. oktober 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er ledig og ønskes besat fra 1. december 2021..

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

03.10.2021

Indrykningsdato

10.09.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent