Fortsæt til indhold

Dækmontør, ufaglært til Garnisonsværkstedet i Oksbøl (Genopslag)


Dækmontør, ufaglært til Garnisonsværkstedet i Oksbøl (Genopslag)

Ønsker du at arbejde med køretøjer og kan lide at få beskidte hænder? Så er din fremtid måske hos os.
Stillingen kan søges af både militære og civile.
Om os
Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Ved Garnisonsværkstedet i Oksbøl gennemføres eftersyn og reparationer på person- og lastvogne samt bæltekøretøjer. Garnisonsværkstedet har 30 medarbejdere, fordelt på motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter.

Hverdagen ved Garnisonsværkstedet er kendetegnet ved løsningen af vores opgaver med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed. Vi har vores daglig gang på et af Hærens bedst udrustede værksteder. Vi lægger vægt på kvalitet, overholdelse af aftaler, arbejdsmiljø samt personlig udvikling.
Om stillingen
Du skal arbejde tæt sammen med assisterende værkstedsleder på hjulkøretøjsværkstedet, som er uddannet mekaniker.

Dine primære arbejdsopgaver vil være dækudskiftning, lapning af dæk/slanger, brugereftersyn (1-4), smøring og olieskift på værkstedets egne køretøjer, opfyldning af forbrugsreoler, transportopgaver samt forfaldende arbejde på værkstedet.

Du skal forvente skydebanedage og feltdage som en helt naturlig del af tjenesten.
Om dig
Du skal som minimum have kørekort til kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt har montørkursus, ellers vil oplæring som montør ske internt.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre et arbejde af høj kvalitet. Som montør ved du, at det er vanskeligt at vide – hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det stort set altid haster med at få køretøjet tilbage til brugeren hurtigst muligt – så fleksibilitet i din tankegang og din indstilling til service er et afgørende parameter for at få succes i jobbet.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl som er en del af Varde kommune.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Tommy Frank Schmidt på tlf.: 25 10 06 80.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfristen er 19. september 2021. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er ledig og skal besættes snarest muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV mm.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Oksbøl, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

19.09.2021

Indrykningsdato

31.08.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent