Fortsæt til indhold

Center for Taktik, Faggruppe Våbentaktik søger kaptajnløjtnant/kaptajn med sans for deltaljer.


Center for Taktik, Faggruppe Våbentaktik søger kaptajnløjtnant/kaptajn med sans for deltaljer.

Har du interesse i at arbejde med doktrinudvikling, modellering og simulation, er der nu mulighed for at blive en del af Faggruppe Våbentaktik ved Center for Taktik (TAC). Du vil blive stillet overfor et spændende og udfordrende job, hvor udvikling og innovation er i højsædet. Du vil indgå i et team med fokus på doktrinudvikling og våbentaktisk simulation. Dit fingeraftryk vil komme på mange nye tiltag, der sker indenfor disse emner.
Du vil være medbestemmende i udviklingen af faggruppen og dennes prioriteter.
Om os
Faggruppe Våbentaktik (FG VT) består for nuværende af et specialiseret team på fire medarbejdere, hvor samarbejde og videndeling er hjørnestenene.

Vores arbejde er at udvikle doktriner til Søværnets sejlende enheder, således det sikres, at de benytter deres systemer på den mest optimale måde for at kunne løse deres operative opgaver.

I forbindelse med implementering af områdeluftforsvar i Søværnet bliver faggruppen udvidet med en kaptajnløjtnant/kaptajn, som skal fokusere på den taktiske anvendelse af kommende våben og implementeringen af disse.
Om stillingen
Som medarbejder i Faggruppe Våbentaktik vil du blive stillet overfor en bred palet af opgaver. Fælles for disse opgaver er, at de alle retter sig mod at optimere Søværnets enheder indenfor sensor og våbenområdet. Du vil foretage selvstændig sagsbehandling og forvaltning inden for afgrænsede sagsområder.

Specifikt omfatter stillingen at du:
- Assisterer faggruppen med udvikling af våbentaktik og skydedoktriner indenfor missilforsvar, luftforsvar, områdeluftforsvar med SM-2, ESSM, Artilleri og CIWS samt missilengagementer mod skibe og installationer i samarbejde med faggruppens øvrige sagsbehandlere.

- Deltager i sagsbehandling på tværs af nationale myndigheder i Forsvaret og i relation til udenlandske samarbejdspartnere indenfor det våbentaktiske område.

- Deltager i samarbejde med andre af forsvarets myndigheder, i forsknings-, studie- og udviklingsvirksomhed i relation til eksisterende, kommende samt potentielt nye våbensystemer og sensorsystemer samt implementering heraf i søværnet.

- Deltager i sejlads i forbindelse med våbenøvelser med henblik på dataopsamling, mentorering og/eller erfaringsindhentning.

- Deltager i relevante internationale Working Groups i relation til våbentaktik og våbentaktiske emner.

TAC og FG VT er fokuseret på at kompetenceudvikle den rette person. En sådan udvikling kan være gennemgang af nationale og udenlandske kurser og deltagelse i relevante internationale møder indenfor våbentaktik.

Stillingen er som udgangspunkt med fast tjenestested i Frederikshavn, og tjenesten vil primært finde sted på TAC, men der vil være rejser i forbindelse med kurser, møder samt øvelsesaktivitet og sejlads med Søværnets enheder.
Om dig
Du har en baggrund som kaptajnløjtnant/kaptajn eller dygtig premierløjtnant (klar til udnævnelse eller uddannelsesaftale). Såfremt du er ansøger fra Søværnet er du af enten våben/elektronik linje eller taktisk linje fra Søværnets Officersskole.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK og vurderes egnet til et forløb med henblik på udnævnelse, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.


Du har lyst til at blive stillet overfor komplicerede problemstillinger og kan arbejde selvstændigt. Du har endvidere interesse for det våbentaktiske fagområde og har lyst og drivkraft til at fordybe dig og udvikle dine faglige kompetencer.

Du er, eller kan blive, sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT, og du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KL Krister Ploug telefon 72 85 53 93 eller mail: SC-TAC-UV201@fiin.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. september 2021. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil der blive gennemført en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 41.

Stillingen er ubesat, hvorfor besættelse kan finde sted 1. november 2021, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Center for Taktik
Center for Taktik (TAC) er Søværnets taktiske uddannelses-, trænings- og videnscenter, der har fokus på at gennemføre og udvikle attraktive, efterspurgte, opdaterede og fleksible militærfaglige taktiske uddannelser.

Vores hovedopgave er at uddanne og træne flådens taktiske personel, der skal operere, føre og lede Søværnets enheder i fred, konflikt samt krig. Det være sig sømilitær taktik samt søredning, fiskeri og havmiljøopgaven. Vores primære kursister er stampersonel inden for kampinformation og kommunikation, samt vagtchefer og taktiske officerer.

TAC deltager også i NATO Maritime Operations Working Group, som udvikler NATO doktrinære grundlag, og støtter Søværnets træningselement med Searidere under DANSARC forløb.

På den måde er TAC en spændende arbejdsplads der omfavner udvikling, uddannelse og træning indenfor hele Søværnets taktiske virke. Vil du være med til at udvikle Søværnet, er TAC stedet for dig.

Find os også på Facebook.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

26.09.2021

Indrykningsdato

27.08.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent