Fortsæt til indhold

Sagsbehandlere til et af statens mest alsidige overenskomstområder


Sagsbehandlere til et af statens mest alsidige overenskomstområder

Kan du forhandle og fortolke kollektive aftaler, og trives du i et job med stor selvstændighed og mange bolde i luften? Er du parat til at tage ansvar for strategisk udvikling af aftaleområdet på et ministerområde, som er i konstant bevægelse, og hvor vi løser vigtige sikkerhedspolitiske opgaver for Danmark - i ind- og udland?

Så har vi 3 spændende stillinger i Overenskomstafdelingens sektion for civile overenskomster.

Om os
Sektionen for civile overenskomster er en del af Overenskomstafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup. Vi forhandler og fortolker en række overenskomster og aftaler for Forsvarsministeriet, herunder en lang række overenskomster for vores civilt ansatte, som er unikke for ministerområdet, og derfor indgås af os på delegation fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vores opgaver består hovedsageligt i, at:
• Rådgive Forsvarets chefer og HR-medarbejdere om brug af overenskomster og aftaler.
• Fortolke aftaler og træffe afgørelse i sager om overenskomst- og aftalemæssige forhold.
• Samarbejde med Forsvarets myndigheder og de faglige organisationer om løsninger, som understøtter Forsvarets skiftende behov, f.eks. som følge af ændrede opgaver og operationsmønstre i ind- og udland.
• Deltage i og gennemføre overenskomstforhandlinger og øvrige aftaleforhandlinger med de faglige organisationer.

Sektionen, som du bliver en del af, består af 16 ambitiøse, engagerede og fagligt dygtige kolleger som lægger vægt på faglig sparring og et godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone.
Om stillingen
Hos os får du en dagligdag i tæt kontakt med ministerområdets myndigheder og de faglige organisationer på et område med stor politisk bevågenhed.

Ud over din daglige rådgivning af chefer og HR-medarbejdere, får du også mulighed for at udvikle dit sagsområde bl.a. ved at udfærdige skarpe notater og beslutningsoplæg til direktionen. Dine forhandlingsevner bliver styrket gennem periodiske forhandlinger med de faglige organisationer, og får ansvar for at håndtere de større eller mindre udfordringer, som løbende opstår i relation til f.eks. honorering og tilrettelæggelse af arbejdet, i en virksomhed med fart på. Du opnår indgående kendskab til forsvarsområdets organisation.

Du vil opleve en hverdag med meget varierende opgaver og krav om såvel selvstændighed som gode samarbejdsevner.
Om dig
Du er chef-/specialkonsulent/kandidat og har gennemført samfundsvidenskabelig uddannelse, f.eks. cand. jur. eller cand. scient. pol. eller en anden relevant akademisk uddannelse.

Du har gode teoretiske og analytiske kompetencer. Det er en klar fordel – men ikke et krav, at du har erfaring med forhandling og/eller overenskomster/kollektiv aftaleret f.eks. fra arbejde i en faglig organisation. Alternativt kan du have bred erfaring med HR-arbejde i en offentlig organisation.

For succes i jobbet skal du:
• Være god til at kommunikere i både skrift og tale og kunne formidle kompliceret fagligt stof på en let og forståelig måde, da du i det daglige skal samarbejde med interessenter med meget forskellig faglig baggrund.
• Kunne fordybe dig i større opgaver, skrive notater og arbejde med tal og beregninger i Excel.
• Være i stand til at tilrettelægge dit arbejde og være indstillet på at arbejde tæt sammen med kollegerne i teamet og sektionen.
• Kunne påtage dig rollen som mødeleder og fra tid til anden kunne undervise inden for dit faglige område.
• Kunne udvise fleksibilitet i det daglige og være klar til at holde et højt arbejdstempo uden at gå på kompromis med fagligheden.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende AC-overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Vi tilbyder derudover fleksibel arbejdstid og mulighed for sociale aktiviteter gennem bl.a. idræts- og personaleforening og for mulighed for hjemmearbejde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til til at kontakte sektionschef Brian Bjørcklund på telefon 4087 2424.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt og gerne senest 1. november 2021.

Ansøgningsfristen er 20. september 2021. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 38/39.

Vi beder dig søge stillingen via linket og vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

20.09.2021

Indrykningsdato

24.08.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent