Fortsæt til indhold

Faglært medarbejder til Installationsværksted Korsør


Faglært medarbejder til Installationsværksted Korsør

Vi søger en faglært medarbejder med flair for det el-tekniske. Du er kvalitetsbevidst, der både kan arbejde selvstændigt samt indgå i teams, hvor planlagte vedligeholdelsesopgaver, fejlsøgning, vagtordning er en del af hverdagen, og hvor vidensdeling og sparring er et must. Hvis det er noget for dig, så skal du til tasterne nu og sende os din ansøgning.

Stillingen kan besættes af både militære og civile ansøgere.
Om os
Installationsværkstedet i Korsør er ISO certificeret på både kvalitets- og arbejdsmiljøområdet og arbejder derudover ud fra LEAN principperne. Installationsværkstedet består af både militært og civilt personel, som alle er rutinerede medarbejdere med forskelligartet håndværksmæssige baggrunde.

Værkstedet varetager el- og gyrotekniske opgaver, udfører planlagt vedligehold, fejlfinding, reparation og installationsopgaver inden for stærk og svagstrømsområdet på skibe, landanlæg og køretøjer. Værkstedet udfører endvidere maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver, ligesom værkstedet har ansvaret for regional låseteknisk service samt regional mastevedligeholdelse. Dette foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø.

Som medarbejder på Installationsværkstedet vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Dine primære opgaver vil være fejlfinding, idriftsætning, opbygning, montering og betjening af stærk- og svagstrømsinstallationer, som f.eks. tavle- og lanterneanlæg, generatorer med tilhørende undersystemer og E0 test samt lovpligtige eftersyn indenfor området, ligesom værkstedet udfører til- og frakobling af sejlende enheder.

Installationsværkstedet indgår i en vagtordning, og du vil efter endt oplæringsperiode blive omfattet af værkstedets tilkaldevagt, hvorfor bopæl inden for 2 timers kørsel fra Korsør er et krav.
Om dig
Du har svendebrev som f.eks. elektriker, automatiktekniker, elektromekaniker, elektronikfagtekniker eller lignende.

Du har kendskab til installation, fejlfinding, idriftsætning og betjening af stærk- og svagstrømsinstallationer, gerne fra sejlende eller mobile enheder. Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet. Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Der kan forekomme rejsearbejde forbundet med stillingen, hvorfor kørekort til kat. B er et krav til stillingen.
Ansættelsesvilkår
Som militær vil du blive ansat i en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Er du civil, sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Basislønnen er 25.569,50 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

For de militære, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder MSM Jozsef Horvath på telefon 7282 2611.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår til militær ansættelse, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår for den civile ansættelse, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 25 eller på mail FPS-BA-BSS29@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 8. august 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

08.08.2021

Indrykningsdato

21.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent