Fortsæt til indhold

Flymekaniker på helikoptertype EH101 ved Vedligeholdelsesområde Karup


Flymekaniker på helikoptertype EH101 ved Vedligeholdelsesområde Karup

Er du uddannet flymekaniker?
Har du lyst til at arbejde med vedligeholdelse af Forsvarets EH101 helikoptere?
Har du lyst til en spændende, anderledes, og dynamisk hverdag?
Hvis ja, så har du nu mulighed for at søge en stilling i vores EH101 Maintenance Flight!
Flight!
Om os
EH101 Maintenance Flight er placeret på Flyvestation Karup ved Vedligeholdelsesområde Karup (VO KAR).
Vi har ansvaret for Base Maintenance og Line Maintenance af Forsvarets EH101 helikoptere både nationalt, men også internationalt i forbindelse med operationer rundt om i verden.

Ved ansættelse i EH101 Maintenance Flight vil du blive en del af et større team af specialister (~ 40-45 medarbejdere), som sætter en ære i at leveret effekt i målet – og det gør vi ved effektiv og professionel vedligeholdelse af vores EH101 helikoptere.
EH101 helikopteren løser mange operative opgaver i både Danmark og internationale operationer.
Herhjemme anvendes den til SAR (Search & Rescue) hvor den altid er indsat 365 dage om året rundt omkring i Danmark. Derudover støtter vi politiet med eftersøgning, resten af Forsvaret (bl.a. Jægerkorpset og Frømandskorpset), samt deltager i øvelsesaktivitet.

Vi har en eftertragtet international profil. I hele 2020 var vi udsendt til Mali, Afrika. Her løste vi mange forskellige operative opgaver sammen med vores Franske og Britiske allierede, herunder bl.a. indsættelse af Franske soldater (fx Fremmedlegionærer) og fløj materiel til fremskudte baser. I 2021 (og ind i 2022) er vi udsendt til Irak hvor vi støtter NATO Mission Iraq.
Om stillingen
Som flymekaniker i EH101 Maintenance Flight deltager du i det daglige vedligehold, samt komponentvedligehold, af den moderne og komplekse EH101 helikopter. Her vil du blandt andet være en del af større og mindre eftersyn, som sætter store krav til både praktiske og teoretiske egenskaber.

Vi har et tæt samarbejde med Helicopter Wing Karup og Eskadrille 722, som betyder, at der vil forekomme øvelsesaktiviteter og opgaver uden for normal arbejdstid. Dette stiller krav til fleksibilitet.

Når Forsvaret udsender EH101 helikopterne i internationale operationer skal du forudse at kunne indgå på et af de hold, som tager med og gennemfører den operative vedligeholdelse. Dette for at tilsikre helikopterne, og dennes besætning, kan udføre deres missioner. For nuværende er EH101 udsendt til Irak, som en del af NATO Mission Iraq.

Udover flyrelateret vedligehold er der også opgaver som omfatter vedligeholdelse af GSE (Ground Support Equipment), opretholdelse af hangar faciliteter og klargøring, samt transport af materiel til øvelser/opgaver nationalt og internationalt.
Om dig
Svarede du ja til de første tre spørgsmål i stillingsopslaget?!
Hvis ja, og du samtidigt er fleksibel, løsnings- og samarbejdsorienteret med en faglig flyteknisk grunduddannelse – så er det muligvis dig som vi har brug for.

Du skal være i besiddelse af et AML (Aircraft Maintenance License). Det er ønskeligt at du har et typekursus på dit AML, gerne på helikopter, men det er ikke et krav. Alt efter din erfaring, og uddannelsesniveau, skal du være indstillet på at tage den nødvendige manglende uddannelse/kurser.

Såfremt du er en militæransøger vil der i ansættelsen fremgå krav om militærtjeneste.

Vi forventer dog også du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk, i skrift og tale, på et relevant fagligt niveau. Selvom dine primære opgaver er på helikopteren, forventer vi, at du har grundlæggende PC-kundskaber. Kendskab til SAP er ønskeligt.

Du skal kunne samarbejde med andre, men også evne at arbejde selvstændigt. Du skal være fagligt grundig i udførelsen af opgaverne og kan finde ud af at arbejde efter devisen ”frihed under ansvar”. Det forventes, at du er engageret og initiativrig, som illustreres gennem en god energi, holdning, arbejdsmoral og samtidigt et godt humør.
Ansættelsesvilkår
Militær ansøger:
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Civil ansøger:
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.750,17 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Kaptajn Peder Blokdal på telefon 72 84 27 02.

Har du spørgsmål til militær løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail
FPS-BA-BS256@MIL.DK.

Har du spørgsmål til civile løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lars Holte
Sandgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 58 eller på mail
FPS-BA-BSS25@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til
Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

31.08.2021

Indrykningsdato

20.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent