Fortsæt til indhold

Analytiker søges til Intelligence Fusion Centre ved 2 Military Intelligence Bataljon


Analytiker søges til Intelligence Fusion Centre ved 2 Military Intelligence Bataljon

Har du mod på at arbejde med skarpe opgaver indenfor den taktiske efterretningstjeneste, til støtte for Hærkommandoen og de udsendte enheder?

Så har du nu muligheden for at søge en attraktiv stilling ved Intelligence Fusion Centre (IFC), hvor du vil skulle indgå som områdeleder og analytiker indenfor et specifikt fokus-/landeområde.
Om os
IFC er placeret ved 2. Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet i Varde. Bataljonen består udover IFC ligeledes af uddannelses-, efterretningsindhentnings-, analyse- og påvirkningsenheder.

IFC er et videns- og analysecenter, som udover at forestå den efterretningsmæssige understøttelse af Hærkommandoen, dagligt bearbejder informationer fra forskellige klassificerede og ikke-klassificerede netværk og udarbejder produkter såsom Intelligence Summary (INTSUM), Supplementary Intelligence Report (SUPINTREP), Intelligence Report (INTREP), Briefinger, temabaserede notater m.m. til støtte for de igangværende og kommende missioner på primært taktisk niveau.

IFC er inddelt i All Source Analysis Cell (ASAC), som for nuværende håndterer fire fokusområder (Irak, Rusland, Mali og det nationale område i samråd med HRN myndigheder, HJV og FE). Hvert fokusområde består af 3-6 medarbejdere, Intelligence Requirement Management (IRM) som generelt håndterer "Information Management" på alle tilgængelige netværk, herunder rapporteringer, temasignaler samt opgaver i IFC. Hertil kommer Technical Intelligence (TECHINT) som bearbejder og udfærdiger tekniske produkter i relation til trusler fra konventionelle og ikke konventionelle våben og våbensystemer, samt analyser af køretøjer, udrustning og materiel.

IFC består for nuværende af 34 medarbejdere – men forventes at stige til 38, hvoraf 33 er militære og 5 er civile.

IFC er en arbejdsplads præget af stor faglig stolthed, analytisk kapacitet, gode interne relationer kollegaerne imellem, tid til grundighed, vekslende opgaver og plads til udvikling og uddannelse af den enkelte medarbejder.
Om stillingen
Vi tilbyder en stilling i et dynamisk operativt miljø med engagerede og dedikerede kollegaer, hvor der er en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Der vil være mulighed for at aftale fleksibilitet i forhold til arbejdsform og -tider samt gode muligheder for personlig kompetence- og kvalifikations-udvikling.

Hvilken fokus-/landegruppe du vil blive tilknyttet afhænger dels af dine kompetencer og interesse forsøgt kombineret med IFC aktuelle bemandingsbehov.

Du vil som analytiker bidrage med bearbejdning af informationer og udfærdigelse af skriftlige produkter samt planlægge og gennemføre detaljerede briefinger for enheder, enkeltpersoner og til tider Hærens øverste chefer.

Jobbet er meget selvstændigt og du vil derfor selvstændigt blive ansvarlig for at koordinere med interne og eksterne kolleger samt eksterne samarbejdspartnere såsom Forsvarets Efterretningstjeneste, de to brigader og Hærkommandoen.

Størstedelen af dine opgaver vil foregå på kontoret, men der vil være noget rejseaktivitet i form af diverse kontakt- og uddannelsesbesøg i ind- og udland.

Intelligence Fusion Centre opstiller løbende E-specialister til flere af hærens missioner, hvorfor du på sigt vil få mulighed for at blive udsendt til en af hærens missioner i tre-seks måneder.
Om dig
Du er premierløjtnant og har forrettet tjeneste på underafdelings- og gerne bataljonsniveau og er klar til at bruge dine kompetencer og kvalifikationer i en mere fordybende rolle, hvor du til gengæld får tid til fordybelse, uddannelse og samtidigt får stabilitet i hverdagen med tid til familien.

Det er ønskeligt, at du tidligere har arbejdet med efterretningstjeneste, samt har været udsendt i internationale missioner, men det er ikke et ultimativt krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested vil være Varde Kaserne i Varde.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for ASAC, kaptajn Per Tingleff på internet; EFR-2B-001A@mil.dk / telefon 72 82 96 45 -
alternativt chefen for IFC major Michael Evers-Nielsen, EFR-2B-000A@mil.dk / telefon 72 82 96 64.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajnløjtnant Ole Johnny Frederiksen på telefon 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 4. august 2021.

Ansættelsesdato 1. oktober 2021.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 32/33.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder.
I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.

Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Mona Hansen, 7994 7493, monh@varde.dk og Bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, +45 20 47 32 06.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.
Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 260 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.
Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen. Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Varde, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

04.08.2021

Indrykningsdato

20.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent