Fortsæt til indhold

Tandplejer til barselsvikariat i Forsvaret på Hvorup Kaserne, Nørresundby


Tandplejer til barselsvikariat i Forsvaret på Hvorup Kaserne i Nørresundby

Måske er du nyuddannet tandplejer med lyst til opstart i et anderledes miljø, hvor du har gode muligheder for faglig sparring og ikke skal tænke på omsætning?
Eller du er rutineret tandplejer, der har lyst til at prøve kræfter med et anderledes miljø?
Har du ydermere lyst til at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri i Forsvaret, så er du måske den rette person til et barselsvikariat på tandklinikken ved Infirmeri Nordjylland.
Om os
Infirmeriet på Hvorup Kaserne er en kombineret læge-og tandklinik. På infirmeriet bliver du en del af et større sundhedsfagligt miljø, som består af 12 kolleger med forskellig faglig baggrund. Vi har et godt arbejdsmiljø og lægger vægt på en grundig introduktion til stillingen og løbende faglig sparring.

Tandklinikken ledes af en erfaren afdelingstandlæge, og mangler du rutine, får du den nødvendige hjælp og tid til at udvikle dig. Vi prioriterer en hverdag med plads til sjov og hygge, men vi får også noget fra hånden. Klinikken er udstyret med nye units, elektronisk patientjournal og digital røntgen. Vi lægger vægt på service, høj faglig kvalitet og har siden 2012 været kvalitetsstyret.
Om stillingen
Vores primære opgave er at foretage tandundersøgelser og vurdere, om Forsvarets ansatte kan godkendes til international tjeneste. Vi laver derfor mange undersøgelser og tager en del røntgenbilleder, men der vil være mulighed for PA behandlinger. Derudover deltager du i klinikkens øvrige arbejdsopgaver, herunder hygiejne- og sterilisationsopgaver. Du bliver selvfølgelig også inddraget i Forsvarets tandklinikkers arbejde med kvalitetsudvikling.
Om dig
Du er uddannet tandplejer. Du har en positiv og serviceorienteret tilgang til arbejdet, kollegerne og patienterne. Du har humor og går ikke på kompromis med fagligheden.
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi er åbne for en deltidsansættelse.

Vikariatet ønskes besat fra 1. september 2021, eller snarest derefter. Vikariatet løber indtil videre til 30. juni 2022.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til organisationsaftale mellem Forsvarsministeriet og Dansk Tandplejerforening om tandplejere i Forsvaret. Basislønnen er 25.669,40 kr. pr. måned, der er mulighed for forhandling af et individuelt tillæg og derudover er der til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18 %.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om barselsvikariatet, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Tomas Zeuthen på telefon 4084 0000.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Ansøgningsfristen er 10. august 2021. Vi forventer, at holde samtaler tirsdag den 17. august 2021 og onsdag den 18. august 2021.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte alle relevante dokumenter. Vær opmærksom på, at filer kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsning af disse opgaver sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

10.08.2021

Indrykningsdato

16.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent