Fortsæt til indhold

Vil du bidrage til Danmarks sikkerhed på Cyberområdet?


Vil du bidrage til Danmarks sikkerhed på Cyberområdet?

Brænder du for at arbejde med cybersikkerhed i et sikkerheds- og forsvarspolitisk perspektiv? Har du god forståelse for digitalisering og nye teknologier? Har du øje for nutidens og fremtidens trusler i cyberspace? Ønsker du at bidrage til at skabe et robust værn mod cybertruslen gennem arbejde i danske såvel som internationale fora? Så er stillingen i Forsvarsministeriets nye Center for Cyber og Digitalisering noget for dig.
Om os
Center for Cyber og Digitalisering er et nyetableret center i Forsvarsministeriets departement, som går i luften efter sommerferien. Centret får ansvar for Forsvarsministeriets indsats inden for cybersikkerhed og digitalisering og for at implementere regeringens politik på området og til gavn for Danmarks sikkerhed. Vi arbejder tæt sammen med Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste og med øvrige myndigheder på området.

Vi arbejder i teams og prioriterer trivsel, et professionelt og uhøjtideligt arbejdsklima, læring og samarbejde på tværs meget højt.
Om stillingen
Som den nye spiller på holdet i Center for Cyber og Digitalisering får du et afvekslende job, hvor opgaverne spænder bredt – fra operative forhold over lovgivning og policyudvikling til ministerbetjening. Du vil især skulle beskæftige dig med det internationale samarbejde på området, hvor særligt EU er et prioritetsområde. Du får dine egne ansvarsområder og vil indgå i et team med erfarne og kompetente kolleger, hvor der i vid udstrækning arbejdes på tværs.

Du kommer til at arbejde i et ambitiøst og dynamisk miljø, hvor opgaverne er meget varierende og til tider uforudsigelige i tid og omfang. Området har stor politisk bevågenhed, og der kan forekomme perioder med højt tempo – nogle gange også uden for normal arbejdstid.
Om dig
Du skal have en relevant akademisk uddannelse, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en stilling i centraladministrationen. Du må meget gerne have erfaring med EU og den hjemlige beslutningsprocedure.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

• kan navigere i et politisk styret miljø
• har god helhedsforståelse
• er engageret og har gode samarbejdsevner
• er udpræget selvkørende i opgaveløsningen
• kan formulere dig kort, korrekt og præcist på dansk og engelsk
• er fleksibel og kan håndtere perioder med mange opgaver
• at du bevarer smilet og den gode tone – også når deadline er tæt på
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Christine Engel Christensen på tlf. 2151 8814.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Toke Rasmussen på tlf. 3266 5991.

Ansøgningen vedlagt væsentlige/relevante bilag, herunder seneste bedømmelse/udtalelse og CV, sendes elektronisk via linket – søg stillingen – nederst. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe dem til en evt. samtale.

Ansøgningsfristen er den 15. august 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er ledig til besættelse snarest.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

15.08.2021

Indrykningsdato

09.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent