Fortsæt til indhold

4 Supply Chain Specialister til implementering af S&OP i Forsvaret.


4 Supply Chain Specialister til implementering af S&OP i Forsvaret.

Vil du have en afgørende betydning for danske soldaters succes i ind- og udland? Kan du omsætte data og analyser til forretningskritisk viden? Og vil du være med til implementere S&OP-processen i en af Danmarks største og mest unikke Supply Chains?

Som procesejer i Supply Chain Divisionens (SCD) Afstemningsafdeling gør du en afgørende forskel for soldatens sikkerhed og succes i det danske Forsvar. Dit arbejde giver beslutningstagerne de bedste forudsætninger for at træffe databaserede beslutninger for optimeringen af Forsvarets Supply Chain.
Om os
Afstemningsafdelingen er en del af SCD under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som har det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
Se meget gerne mere om os i SCD på FMI.dk, fx "Vinder af Supply Chain prisen 2019".

Ca. 950 medarbejdere er ansat i SCD, fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet. Vi forsyner Danmarks soldater med alt fra snørebånd til køretøjer, hvad enten de er i Danmark eller i udlandet. Afstemningsafdelingen er fysisk placeret i Ballerup og består pt. af 13 fuldtidsmedarbejdere, både civile og militære.

Vi søger lige nu yderligere procesejere til vores team, der arbejder med implementering af S&OP processer i Forsvarets Supply Chain. Vores hovedopgave er at sikre den rigtige sammenhæng mellem forbrug, indkøb og lagerbeholdninger. Det gør vi bl.a. ved at udarbejde behovs- og forbrugsanalyser, samt præsentere resultater for interessenter i processen. Vi arbejder med optimeringer på tværs af forsyningskæden. Det er vores ansvar at forstå og formidle organisationens behov til de rette beslutningstagere på alle niveauer.
Om stillingen
Forsvaret råder over en række militære kapaciteter (land, luft og maritimt), og du bliver ansvarlig for at gennemføre S&OP processen for et eller flere af Forsvarets kapacitetscentre i tæt dialog med relevante interessenter, dvs. kapacitetscentermanagere, tekniske sagsbehandlere, indkøbere, lageransvarlige og ikke mindst brugerne af materiellet.

Dine opgaver bliver at:

• Analysere lagerbeholdninger, varebevægelser, indkøb, status på leveringspræcision, restordrer og andre relevante KPI'er.
• Udarbejde forecast ved at afdække fremtidige behov for materialer i kapacitetsområdet.
• Sammenligne forecast med aktuelle lagerbeholdninger og på baggrund heraf at fremlægge indkøbsbehov.
• Gennemføre løbende beholdningsdimensionering med henblik på at sikre optimale MRP-parametre i f.m. indkøb.
• Sparre med kapacitetsområdet med hensyn til budget.
• Afdække særlige supply chain-relaterede problemstillinger i forsyningskæden, belyse deres konsekvenser og komme med bud på en løsning.

Du får mulighed for et tæt samarbejde med vores analytikere, MRP-controllere og resten af afdelingen. Vi er gode til at sparre indbyrdes og støtte hinanden. Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og sammenhæng imellem arbejde og privatliv. Da forsvarets enheder findes overalt i Danmark, må du påregne ca. 20-25 rejsedage årligt f.eks. til hoveddepoter, forsyningscentre, fjernlagre, værksteder osv. Det er oftest endagsrejser.
Om dig
Du har enten en akademisk uddannelse som f.eks. cand.merc. (SCM/AEF), økonom, HD (L/SCM) eller Ingeniør.
Du kan også have en helt anden baggrund, som din faglige platform.

Vi forestiller os endvidere, at du har:

• Minimum 3 års erfaring fra arbejde som Supply Chain specialist eller inden for S&OP, og gerne konkret erfaring med implementering og drift af en S&OP-proces.
• En veludviklet brugerfærdighed i Microsoft Office produkter, fx Excel og Powerpoint.
• Stærk formidlingsevner med gode kommunikative evner i både skrift og tale, på dansk og engelsk.
• Flair for IT, hvor kendskab til SAP er en fordel.

Vi ser gerne, at du også har erfaring fra deltagelse i projektarbejde, måske endda som projektleder.

Som person er du struktureret, analytisk og overholder deadlines. Du faciliterer en S&OP proces, der omfatter at du fastholder kollegaer omkring leverancer og tidsfrister, og du bevarer overblikket og fagligheden i tilspidsede situationer.

Du skaber relationer og formidler komplekst stof på en enkel og forståelig måde. Du faciliterer møder og workshops med en bred deltagerkreds. Da S&OP-processen stadig er implementeringsfasen i Forsvaret, er det vigtigt, at du kan lide at arbejde med change management og den forandringsproces, det medfører, når en ny arbejdsmetode introduceres.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Som akademiker, vil du blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Akademikere i Staten.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Din ansættelse og indplacering afhænger af din uddannelsesbaggrund, dine kompetencer og erfaring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Rune Ballenstedt på tlf. 40 30 27 68 eller på E-mail; FMI-SC-CHADR@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Ansøgningsfristen er foreløbig 10. august 2021.
Vi forventer at holde løbende samtaler og senest i ugen efter fristen.
Stillingerne er til besættelse snarest.

Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIET, MATEIREL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Se evt. mere på vores hjemmeside FMI.dk, herunder "Vinder af Supply Chain prisen 2019".
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

10.08.2021

Indrykningsdato

09.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent