Fortsæt til indhold

Har du lyst til at arbejde med de nyeste teknologier inden for VMware?


Har du lyst til at arbejde med de nyeste teknologier inden for VMware?

Vi søger nemlig fem nye VMware specialister, som har fået den unikke opgave, at være med til at bygge Forsvarets nye virtualiseringsplatform og datacenter op fra bunden.

Har du erfaring med VMware, og har du mod på at specialisere dig inden for de nye teknologier? Og leder du efter en arbejdsplads med fokus på at have balance mellem arbejde og livet udenfor? Så skal du ikke lede længere.
Om os
Vi er i gang med at vende grundigt op og ned på IT-systemerne. Vores ambition er at blive hurtigere til at udvikle nye teknologiske løsninger, opgradere en stribe IT-systemer og ikke mindst samle 50 datacentre i færre centrale centre.

”Lige om lidt får vi nøglerne til et nyt datacenter, som skal bygges op fra bunden. Set fra et driftsperspektiv er det ufatteligt spændende og en helt unik opgave” beretter din kommende leder, Niels, som er IT-driftschef.

”Hos os kan du forvente en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost pause, og vi forventer ikke, at du har overarbejde. For at gøre livet derhjemme endnu nemmere, tilbyder vi fleksible arbejdstider, ingen ”on-call duty” og to hjemmearbejdsdage, hvor vi sørger for alt det rette udstyr.” tilføjer Niels.

Lige nu holder vi til i Hvidovre, men forventer at rykke til Ballerup inden for det næste år.
Om stillingen
Du indgår i et visionært team bestående af 3 kompetente kollegaer, der alle har stor erfaring med virtualisering og automatisering. Teamet er i opbygningsfasen, og derfor skal du have lyst til at udvikle platformen fra bunden.

Som vores nye IT specialist vil du;
• udvikle, vedligeholde og supportere hele VMware platformen
• specialisere dig inden for et eller flere af områderne; VMware NSX-T, Horizon, Operations Manager (vROPS), Log Insight og Network Insight, Automation eller vSphere på VSAN
• gøre driften af infrastrukturen så effektiv og proaktiv som muligt
• tage de nye certificeringer inden for VMware teknologier, og dele din viden med teamet

”I vores team, kigger vi ind i fremtiden af VMware teknologier. Vi er en af de få danske virksomheder, som skal arbejde med hele værktøjspalletten. Vi kender endnu ikke alle aspekter, men det skal vi finde ud af sammen!”, fortæller Jacob, en kommende kollega.

Hvordan ser din dag ud?
Du bliver en del af PIT Infrastruktur Services under Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) i Hvidovre. I din hverdag kommer du til at arbejde tæt sammen med både kollegaer, leverandører og ikke mindst dine kunder, som er alt lige fra flyingeniører til udsendte soldater.

”Vi er 3 specialister i VMware-teamet indtil videre, og selvom Covid-19 har gjort det svært for os at mødes fysisk, så har vi et rigtig godt sammenhold. Det kommer blandt andet til udtryk på vores daglige videomøder, hvor vi har masser af faglig sparring. Indimellem er det også mindre fagligt. Så er det primære fokus socialt samvær.”, tilføjer Jacob.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en fornuftig viden og erfaring med Microsoft/VMware infrastruktur. Men frem for alt, er det vigtigt, at du har dit speciale og ikke er bange for at lære nyt.

Og måske har du erfaring med et eller flere af nedenstående områder:
• VMware NSX-T
• VMware Horizon
• VMware Operations manager (vROPS)
• VMware Log Insight og Network Insight
VMware Automation
• VMware vSphere på VSAN

Som person er du positiv af natur og ser løsninger frem for udfordringer. Du skal lave lysten til at udvikle dig indenfor dit område, da du kan forvente 10 – 15 kursusdage om året.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelsen være mulighed for forhandling af tillæg. Til ansættelsen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derforopfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

SÅDAN SØGER DU
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og CV.

Ansøgningsfristen er 2. august 2021. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt eller senest den 1. oktober. Stillingen er tidsbegrænset til og med den 1. oktober 2024, med mulighed for forlængelse. Arbejdssted vil være i Hvidovre, Helseholmen 1.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftschef Niels Testrup på 72 81 46 30 . Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulenter fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse Helena Kjær på telefon 32 66 52 66 eller Tina Gissel på telefon 32 66 54 82.

Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

02.08.2021

Indrykningsdato

05.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent