Fortsæt til indhold

Infanterikampkøretøjskommandør til 1/I/GHR


Infanterikampkøretøjskommandør til 1/I/GHR

Er du motiveret, ambitiøs og vil indgå som IKK-kommandør i Danmarks mest ambitiøse Panserinfanterikompagni? Er du ordentlig i tjenesten, fagligt dygtig og stiller høje krav til dig selv og dine kollegaer?

Så er det måske dig vi søger som infanterikampkøretøjskommandør i 1/I/GHR.
Om os
1. Panserinfanterikompagni – i daglig tale omtalt 1/I/GHR – er et stående og professionelt infanterikompagni under I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse.

Kompagniet består af tre kampdelinger udrustet med hver fire IKK CV9035DK samt en kommandodeling.

Kompagniet har været udsendt til ISAF hold 7 og 12 samt eFP hold 1 og 4 med hjemkomst fra sidste mission i januar 2021.

Kompagniet har siden sidste udsendelse bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af operative indsættelser i Afghanistan og Estland, og kompagniet lægger vægt på at fortsætte denne udvikling. Vi er professionelle, vægter høj faglighed og er stolte af at være en del af Danmarks bedste panserinfanterikompagni.

Kompagniet består både af rutineret personel, med flere missioner i bagagen, samt nyt tilgået personel, hvilket udgør et solidt fundament for den kommende uddannelse i de næste år.

Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.
Om stillingen
Du skal virke som kommandør på et infanterikampkøretøj og fungere som fører for køretøjet under feltmæssig indsættelse samt leder for besætningen i den daglige tjeneste.

Du er den ene af to befalingsmænd i panserinfanterigruppen, og har ansvaret for drift og vedligeholdelse af dit infanterikampkøretøj.

Herudover skal du være med til at fastholde og udvikle det høje faglige niveau i gruppen og delingen, således at delingen med kort varsel vil kunne indsættes i en international mission.

Du skal ligeledes kunne fungere som instruktør i relevante funktionsfag – herunder at planlægge, tilrettelægge og gennemføre lektioner i samarbejde med kompagniets faglærere, endvidere skal du støtte delingsføreren i det daglige virke med at opretholde det høje faglige niveau, som der kræves af stående reaktionsstyrker.
Om dig
Du er sergent og har forrettet tilfredsstillende tjeneste, alternativt godkendt til optagelse på GSU stampersonel.

Du er i besiddelse af kørekort til kategori B og C.

Vi ser gerne, at du har et kursus i administrative forhold ved puljekøretøjer, og er uddannet på PMV og eller IKK ligesom du har forrettet tjeneste i internationale operationer, og har gennemgået taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.

Du er i god fysisk form og har gode enkeltkæmperfærdigheder.

Du skal opfylde følgende indenfor FOKUS kompetencerne:

Faglighed:
- Du tager ansvar for dig selv og dine kammerater.
- Du erkender at selv den yngste konstabel har et ledelsesansvar for sig selv og sine nærmeste kolleger.
- Du udviser holdning og selvdisciplin, ved hele tiden at forsøge at gøre dig bedre inden for egen funktion.
- Du søger viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede.
- Du støtter, om nødvendigt andres indsats, med henblik på, at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.

Samarbejde:
- Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
- Du udviser selvstændigt initiativ med henblik på at løse enheden opgaver.
- Du erkender, at dine gerninger og udtalelser har stor betydning for den enkelte, enheden og resten af forsvaret, og tilpasser dit arbejde herefter.
- Du er loyal overfor opgaven, dine kammerater og kompagniet.

Motivation:
- Du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver.
- Du udviser en positiv og anerkendende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til og skabe et godt arbejdsklima for alle.
- Du er et godt eksempel til efterlevelse for andre, også i svære situationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad/korporal med et godt udviklingspotentiale.
 
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, med henblik på at gennemføre og bestå grundlæggende sergentuddannelse. Ansættelsen sker i så fald på lønvilkår jf. overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Indtil din udnævnelse, vil du modtage et befalingsmandstillæg.
Udnævnelse til sergent kan finde sted når uddannelseskravet og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og du honorerer de almene krav for udnævnelse. Ved udnævnelse til sergent, vil du modtage en ny ansættelseskontrakt i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1. Panserinfanterikompagni, kaptajn Jakob Riis Vester på telefon 72 83 35 71 / 25 66 48 20 eller på mail GHR-1B-100A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-BA-BS255@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. august 2021 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er klar til besættelse hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i
stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som
indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For
Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle
opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste. Husaren i dag
står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til
professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Antvorskov, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

02.08.2021

Indrykningsdato

01.07.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent