Fortsæt til indhold

Teamleder, Aircraft Maintenance Flight Challenger (M221)


Teamleder, Aircraft Maintenance Flight Challenger

Er du uddannet flymekaniker, har du mod på at tage ansvar, og bringe din faglighed til et nyt niveau?

Så tilbyder vi en udfordrende stilling som teamleder i Aircraft Maintenance Flight Challenger (AMC) ved Aircraft Maintenance Squadron (AMS), Air Transport Wing (ATW) på Flyvestation Aalborg.
Om os
Air Transport Wing (ATW) er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag til både international udsendelse i verdens brændpunkter og til løsning af nationale samfundsopgaver.

ATW mission er at gennemføre og støtte Forsvarets lufttransport- og luftbårne overvågningsoperationer overalt; Hurtigt, præcist og effektivt.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebooksiden ”Air Transport Wing Aalborg”.
Om stillingen
Du vil i dagligdagen indgå i ledelsesteamet, som foranstalter vedligeholdelse og eftersyn af de fire CL-604 flystel.

Som en naturlig del af dit arbejde som leder, bidrager du aktivt til, at arbejds- og flyvesikkerheden overholdes. Det gør du blandt andet ved at tilsikre, at den foreskrevne dokumentation i forbindelse med udførelse af arbejde på fly og komponenter overholdes.

AMC ledelsesteam arbejder målrettet på at optimere produktionen, og gøre processerne omkring arbejdet på flystellene mere målbare. Derfor bliver nytænkning og optimering en del af din dagligdag, hvor du vil være en vigtig spiller i udviklingen af AMC.

Du skal være indstillet på at kunne indgå i mellemlederturnus med varierende arbejdstider, samt periodevise weekendvagter. Disse arbejdstider er planlagt, så arbejdsbelastning uden for normal tjeneste er så minimal som muligt.

Den daglige tjeneste er på Flyvestation Aalborg, men du skal i perioder også forudse at deltage i internationale operationer.

VI TILBYDER - Et spændende og alsidigt job, med faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling.
Om dig
Du er oversergent og har gennemgået og bestået flyteknisk grunduddannelse, svarende til B1 jf. EASA part 66.

Hvis du ikke er uddannet oversergent, skal du være indstillet på at indgå en uddannelseskontrakt, med henblik på at gennemføre relevant uddannelse. Er du ikke allerede typeuddannet på CL-604, skal du ligeledes forvente at gennemgå typeuddannelse i forbindelse med din ansættelse.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, ligesom du med dine faglige styrker skal kunne ændre prioriteringen af dine opgaver, når forudsætningerne ændrer sig. Du er en åben, ærlig og loyal medspiller, som medvirker til et godt arbejdsklima.

Du skal kunne honorere de gældende krav der stilles til en medarbejder i Forsvaret, samt være afklaret med evt. udsendelse til internationale missioner. Du skal ligeledes kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEM.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt, eller begrænset egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Maintenance Manager, OS Allan Olesen på telefon +4525600546 eller mail ATW-AMC-MM@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs250@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingen er ledig, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Ansøgningsfrist er 01 AUG 2021.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

01.08.2021

Indrykningsdato

29.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent