Fortsæt til indhold

Rådighedsstillinger - Seniorsergenter af reserven til 1. Artilleriafdeling ved Danske Artilleriregiment


Seniorsergenter af reserven til 1. Artilleriafdeling ved Danske Artilleriregiment

Kan du bidrage til 1. Artilleriafdelings operative virke og/eller uddannelsesvirksomheden?
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

Kapacitetsafdelingen er ansvarlig for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f. eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.

Sikkerheds- og Ballistikafdelingen er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.
Om stillingen
Der er flere ledige seniorsergent stillinger i 1. Artilleriafdelings reservestruktur. Der er tale om operative reservestillinger.

Der er flere muligheder, afhængig af din baggrund. Stillingerne omfatter logistikbefalingsmand (LOGBM), efterretningsbefalingsmand (EBM) og 2 uddannelsesbefalingsmænd (UDBM).

LOGBM støtter afdelingens eksisterende logistikarbejde og skal have et godt kendskab til Forsvarets registrering af materiel i systemet FORMAT. Har du virket som forsyningsbefalingsmand i artilleriet, er det en fordel.

EBM støtter afdelingens efterretningsarbejde, og deltager i at udarbejde planer og opdaterer situationsbilleder under øvelse og indsættelser.

UDBM deltager i planlægning, gennemførelse og kontrol af uddannelsen ved styrkeproduktion og efteruddannelse af stående reaktionsstyrke.
Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstilende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.
Ved indtræden i stillinger som seniorsergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:

Føring:
• Skal kunne varetage føring og ledelse, herunder udvise fysisk og psykisk handlekraft, for at fastholde undergivnes fokus på opgaveløsning.
• Skal kunne tage ansvar for og kontrollere, at enheden lever op til Forsvarets værdier om etik og moral, herunder diversitet, disciplin og adfærd.
• Skal kunne varetage føring, herunder afgøre relevansen af opgavers enkeltdele som et led i styring, prioritering og fordelingen af pålagte opgaver til underlagte førere, følge op med kontrol af kvaliteten og rettidigheden af løsningen samt korrigere, hvis resultater i enheden ikke er tilfredsstillende.

Ledelse:
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, herunder initiere gennemførelsen af deleelementer fra projekt- og stabsbeslutninger i egen enhed.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner og sikre en effektiv opgaveløsning ved enheden i praksis nære problemstillinger og strategiske beslutninger.

Uddannelse:
• Faglærer eller tilsvarende uddannelse.
• Skal kunne indgå i udviklingen af underordnet og sideordnet personels faglige og personlige kompetencer ud fra enhedens uddannelses- og udviklingsbehov.
• Skal kunne indgå i udviklingsorienterede og tværfaglige arbejdsprocesser og herunder bidrage til uddannelsesforløb for dansk og udenlandsk militært personel.
• Skal kunne identificere og udvikle egne udviklingsbehov, herunder opsøge kompetenceudvikling under vejledning fra egen samtaleleder.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingerne er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og
tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefsergent Morten Nielsen på telefon 41 38 72 32 eller mail: DAR-1A-AFDBM@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2021. Ansættelsessamtaler gennemføres løbende.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingerne, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Oksbøl, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Reserve-Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

31.08.2021

Indrykningsdato

21.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent