Fortsæt til indhold

Faglært konstabel til C4-værkstedet ved Vedligeholdelsesområde Korsør (genopslag)


Faglært konstabel til C4-værkstedet ved Vedligeholdelsesområde Korsør (genopslag)

C4-værkstedet søger en engageret og kvalitetsbevidst faglært konstabel, så har du svendebrev som elektronikfagtekniker, og har du lyst til en travl og udfordrende arbejdsdag - så har vi måske stillingen til dig!
Om os
Vedligeholdelsesområde Korsør hører organisatorisk under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og er placeret på Flådestation Korsør. Vedligeholdelsesområde Korsør har 4 underlagte værksteder med underlagte satellit værksteder i Frederikhavn, samt et Drifts- og Støtteelement. Vedligeholdelsesområde Korsør er ISO certificeret på både kvalitets- og arbejdsmiljøområdet og arbejder derudover ud fra LEAN principperne.

C4-værkstedet består af rutinerede medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger, på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel. Området dækker opgaveløsninger indenfor alle tre værns materielområder. Til C4-værkstedet i Korsør hører også et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn.

Som faglært konstabel på C4-værkstedet vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver spredt over hele Danmark. Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone.
Om stillingen
Som medarbejder ved C4-værkstedet vil dine primære opgaver være reparation og vedligeholdelse på kommunikationsudstyr.

Du vil komme til at deltage i modifikation og ny installationer på mange af forsvarets faste installationer på land, såvel som på søværnets skibe, indenfor kommunikationsområdet.

I forbindelse med innovative løsninger i forbindelse med projekter vil du, på sigt, have den direkte dialog med involverede sagsbehandlere ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi støtter den operative struktur med særligt personel, der kan derfor forekomme perioder med sejlads på søværnets enheder.

Opgaveløsningen medfører klatring i master, og det kræves, at du kan bestå kurset evakuering og redning i højder.

Du vil komme til at blive en del af den Søværnets servicevagt, som værkstedet varetager.
Om dig
Du er faglært konstabel med svendebrev som elektronikfagtekniker.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med reparation, vedligeholdelse og betjening af kommunikationsudstyr, som f.eks. HF/VHF og generelt har flair for at arbejde med radio-/ kommunikationsudstyr.

Erfaring fra sejlende tjeneste på søværnets skibe samt kendskab til DeMars/SAP vil også være en fordel.

Som person sætter du en ære i høj faglighed og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet og være i besiddelse af gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne. Det forventes, at du udfører tildelt arbejde målrettet med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed, samt at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

Tempoet på værkstedet er højt og består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med. I samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere vil du desuden få mulighed for at komme med løsningsforslag, hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.

Gyldigt kørekort til kategori B er et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende Værkstedsleder Søren Khamchaliao Andersen på telefon 72 85 64 67.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BA-BS251@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. juni 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

30.06.2021

Indrykningsdato

02.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent