Fortsæt til indhold

Kontorhjælper til Personeladministrationselementet ved Trænregimentet i Aalborg.


Kontorhjælper til Personeladministrationselementet ved Trænregimentet i Aalborg.

Har du erfaringen og fagligheden som kontorhjælper på plads, og er du servicemindet og indstillet på at tage fat? Så er det dig vi søger til en konstabelstilling som kontorhjælper ved personeladministrationselementet.
Om os
Peroneladministrationselementet er en del af Garnisonsstøtteenheden ved Trænregimentet. Personeladministrationselementet varetager al administration for personel ansat ved Trænregimentet på Aalborg Kaserner.
Elementet består af en chefsergent, en seniorsergent, 3 korporaler, 10 konstabler og
6 civile.
Om stillingen
Dine opgaver vil være inden for:
- Tastning af arbejdstid, civile som militære
- oprette og afregne rejser
- Kontrollere og taste personeldata i DeMars
- Tilmelde personel på kursus i arrangementsstyring
- Besvare administrative henvendelser
Om dig
Du skal som minimum være udnævnt konstabel
Fagligt skal du være velfunderet indenfor personeladministration. Du skal være i besiddelse af initiativ og såvel kunne arbejde selvstændigt, som kunne samarbejde med andre. Du skal kunne arbejde struktureret og have et godt overblik, samt kunne prioritere dine opgaver i dagligdagen – uden at tabe den røde tråd.

Du har erfaring med DeMars (arbejdstid, rejsestyring, arrangementsstyring og personeladministration).

Du er, eller kan, sikkerhedsgodkendes til ”Fortroligt”. Du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele dit ansættelsesforhold.

Stillingen er klassificeret som faglært. Hvis du har svendebrev som faglært kontorassistent eller lignende er lønnen faglært. Nærmere oplysninger om dette kan ske ved henvendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsergent Ole Vindbæk på telefon 72 83 60 40

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon. 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 20. juni 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Stillingen ønskes besat 1. august 2021 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

20.06.2021

Indrykningsdato

19.05.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent