Fortsæt til indhold

Motormekaniker til 2. CIS-kompagni i Fredericia


Motormekaniker til 2. CIS-kompagni i Fredericia

Ønsker du faglig/operativ tjeneste, er du faglig uddannelse som motormekaniker?
Så er din fremtid måske hos os i Fredericia.
Om os
2. CIS-kompagni (2 CISKMP) består af et detachement & to operative delinger samt en kommandodeling.
1. Detachement befinder sig på flyvestation Karup, de 3 andre delinger befinder sig i Fredericia.

Vi gennemfører eftersyn og reparationer på person- og lastvogne, påhængsvogne samt generatorer. På værkstedet er der en sektionsfører og fire medarbejdere (inkl. dig), fordelt på 2 motormekanikere, og 2 elektronikmekanikere. Som værksted støtter vi også uddannelseskompagniet ved 2. FØST-bataljon og 3. CISOPS-bataljon, samt garnisonselementet.

Vi ansætter først og fremmest på de personlige og sociale egenskaber, så derfor er det vigtigt for os at finde det rette match mellem sektionen og ansøgeren.
Om stillingen
Som mekaniker i vedligeholdelsessektionen er du kompagniets faglige specialist på vedligehold og reparation af køretøjer.

De primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af køretøjer bl.a. MAN og Scania lastvogne samt diverse personvogne bl.a. MERC GD, påhængsvogne og generatorer.

Du skal forvente at deltage i øvelsesvirksomhed og anden feltmæssig uddannelse, ligesom du skal være klar til at kunne blive udsendt i internationale missioner.

Sammen vil vi udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig, på aktuelle køretøjer og andet materiel.
Om dig
Du kan arbejde selvstændigt, har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer/eftersyn af høj kvalitet.

Du skal være udnævnt konstabel. Du skal desuden have en uddannelse som motormekaniker og minimum have kørekort til kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C og CE samt er uddannet på lastvogne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef; kaptajn Christian Haereroa Webster Rømer på telefon: 40 44 45 12 eller via mail på FSR-2B-200A. Du er også velkommen til at kontakte SF/VEDL oversergent Lars Hegerslund på tlf.: 25 31 07 01.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfristen er 18. maj 2021 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse fra 01. juni 2021.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FØRINGSSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed underlagt Hærkommandoen. Regimentet og dets enheder leverer føringsstøtte efter anmodning. Føringsstøtte dækker over hovedkvarters- (HQ) og Communication and Information Systems (CIS). Føringsstøtteregimentet leverer operativ føringsstøtte til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando i både nationale, internationale og multinationale operationer.
Derudover indgår Deployable Communication and Information Systems Module (DCM) i 1st NATO Signal Battalion og løser CIS-opgaver under NATO indsættelser.

En række af regimentets enheder indgår i beredskab og leverer situationsbestemt støtte til det nationale beredskab. Derudover gennemfører regimentet Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt fungerer som kompetencecenter for fjernundervisning i Hæren.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fredericia, Danmark

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

18.05.2021

Indrykningsdato

04.05.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent