Fortsæt til indhold

Sagsbehandler til løsning af HR-opgaver


Sagsbehandler til løsning af HR-opgaver ved Søværnets Center for Administration

Kunne du tænke dig at arbejde på en dynamisk arbejdsplads i en stor offentlig virksomhed i Korsør, hvor vi giver plads, til udvikling og uddannelse? Så er det måske dig vi leder efter
Om os
Søværnets Center for Administration servicerer Søværnets myndigheder, skibe og personel inden for det administrative område. Søværnets Center for Administration består af to afdelinger, som er placeret på hver sin flådestation i henholdsvis Frederikshavn og Korsør med i alt 38 medarbejdere, fordelt i fire elementer; Administration, Bemanding, Personale og Tidsstyring.

Kundeservice er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Samtidig anerkender, anvender og kompetenceudvikler vi vores medarbejderes faglige og personlige kvaliteter med fokus på vores kerneopgaver.

Vi tilbyder en faglig kompetent arbejdsplads, gode kollegaer og gode relationer. Vi giver plads til at du kan udvikle dig i dit eget tempo. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, hvor du i høj grad får indflydelse på dine arbejdsopgaver, dine prioriteringer og dit tidsforbrug. Vi understøtter en god balance imellem dit arbejdsliv og dit privatliv.

Om stillingen
Du vil blive en del af et team på 11 medarbejdere samt en elementleder og en souschef, der alle arbejder tæt sammen.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indeholder blandt andet daglig rapportering og modtagelse af meldinger om sygdom, samt opfølgning og samtaler med medarbejderne, herunder iværksættelse af procedure ved længere tids fravær.

Du skal sagsbehandle personelsager med ansættelsesretslige tiltag, samt bistå ved forhandling af løntillæg, herunder udarbejde og vedligeholde materialet hertil.

Derudover er der generel sagsbehandling ved tilgang og afgang af personel, orlovsansøgninger samt vedligeholdelse af personaleoplysninger og sagsbehandling af funktionsrelateret efteruddannelse og kompetenceforløb, herunder booke kurser.

Herudover skal du trække diverse rapporter i forsvarets IT systemer og udarbejde statistikker herfra.

Opgaverne vil give dig en god bred viden til gældende bestemmelser og organisationsaftaler inden for HR-området.

Der kan forekomme enkelte rejsedage, spredt hen over året.

Om dig
Du har en kontoruddannelse og gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsvarets IT systemer, DeMars, Business Intelligent og dokumenthåndtering i WorkZone.

Du skal selvstændigt kunne varetage sagsbehandling på et varieret sagsområde, der kræver
specialviden og integritet.

Du arbejder effektivt og målrettet, forstår at prioritere dine arbejdsopgaver selv i pressede situationer og kan overholde deadlines.

Da du møder mange af Søværnets medarbejdere, er det vigtigt, at du er imødekommende og kan betragte dine opgaver ud fra et kundeperspektiv, også under den vanskelige samtale.

Du besidder gode samarbejdsevner og bidrager med en høj faglighed.

Da du vil komme til at indgå i tværgående teams i Søværnets Center for Administration, lægger vi meget vægt på dine personlige egenskaber.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 25.252,58 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte AFDLD Vinni Friis, tlf. 3036 2373.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Ansøgningsfristen er den 10. maj 2021 og vi forventer at holde samtaler i uge 21 til 24. Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2021.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.



  
  
  

Generel information


Tjenestested

Korsør, Danmark

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

10.05.2021

Indrykningsdato

21.04.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent