Fortsæt til indhold

Flymekaniker ved FENNEC Flight LINE ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste - Genopslag


Flymekaniker ved FENNEC Flight LINE ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Er du uddannet flymekaniker og har du lyst til en vekslende hverdag, hvor du kommer til at deltage i beredskaber og øvelser til støtte for bl.a. specialstyrker, Politi og andre myndigheder? Så er det dig vi søger til FENNEC Maintenance Flight Line i Karup.
Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste blev oprettet d. 1. januar 2020 ved sammenlægning af vedligeholdelsesorganisationer på tværs af Forsvaret, og har brug for kvalificerede teknikere i vores fortsatte udvikling.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er organiseret under Forsvarskommandoen i tre værnsopdelte vedligeholdelsesafdelinger samt en central ledelse i Brabrand. Herunder er Vedligeholdelsesafdeling Luft (VA LUFT), der består af ca. 650 faste medarbejdere, og op til ca. 100 elever, og som omfatter Forsvarets flymekanikeruddannelse i Karup, Vedligeholdelsesområde Aalborg og Vedligeholdelsesområde Karup (VOKAR), hvor du vil blive ansat i sidstnævnte.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.

Ved FENNEC Maintenance Flight udføres Base- og Line-maintenance i forbindelse med reparation af AS-550 FENNEC.

Året rundt er FENNEC på beredskab i hhv. København og Karup, hvor du som teknikker på LINEN, vil skulle bidrage med vagttjeneste.
Derudover bidrager FENNEC også til international tjeneste, som sidste år foregik i Grækenland som en del af FRONTEX, hvor Forsvaret Vedligeholdelsestjeneste støtter beskyttelsen af EU’s ydre grænser med teknikere og materiel.

Ved FENNEC tilbyder vi en dynamisk arbejdsplads, der støtter Forsvaret samt andre statslige myndigheder, såsom Politiet. Derfor løses en bred række af opgaver inden for eksempelvis observation, overvågning og eftersøgninger nationalt såvel som internationalt.
Disse opgaver understøtter FENNEC Maintenance Flight med personel og teknisk vedligehold.
Om stillingen
Vi kan tilbyde et job hvor du er med til at gøre en forskel, og skabe forudsætning for indsættelse af FENNEC-kapaciteten. Du bliver en del af et stærkt team, der arbejder sammen om at løse en fælles opgave.

Som flymekaniker ved LINEN deltager du i daglig vedligehold, omkonfigurering og klarmelding af stel, såvel ude som hjemme. Det kan foregå både i teams eller alene, hvilket stiller krav til både samarbejdsevner, professionalisme, initiativ og evner til at arbejde på egen hånd. Du vil også komme til at deltage i eftersyn og fejlfinding samt efterfølgende udbedring.

Deltagelse i beredskaber til støtte for samfundet er en vigtig del af arbejdet som tekniker på LINEN. På beredskaber virker du som klarmelder, men indgår i nogle tilfælde også som en del af den flyvende besætning f.eks. i forbindelse med eftersøgninger. Deltagelse i beredskaber, sker både som tilkaldevagt og som fast bemandet vagt, hvor du vil være væk i op til fem dage ad gangen.


Udover flyrelateret vedligehold og operative opgaver skal du forvente at arbejde med vartning af Ground Support Equipment samt klargøring og transport af materiel til øvelser og opgaver. Ved større øvelser, som forudsætter, at der pakkes og transporteres materiel til diverse destinationer, vil du som flymekaniker ved LINEN også deltage i den logistiske tilrettelæggelse.
Om dig
Vi har behov for, at du er loyal, motiveret og fleksibel. Flere gange om året gennemføres aften- og natflyvning. Det er derfor vigtigt, at du selv og familien er afklaret med varierende arbejdstider. Til gengæld tilbyder vi en spændende arbejdsplads, der ikke findes andre steder, med et godt kammeratskab og kollegastøtte.

Vi forventer således, at du er løsningsorienteret, herunder at du har evnen og viljen til at se muligheder frem for begrænsninger og indgå konstruktivt i dialog og samarbejde med kolleger, samarbejdspartnere og ledelse for derved målrettet og effektivt at løse de pålagte opgaver.

Du skal have gennemført flyteknisk grunduddannelse, og det forventes, at du har erfaring med flyvedligeholdelse. Det er ydermere et krav at du har en militær grunduddannelse (værnepligt eller lign.). Alternativt skal du være villig til at gennemføre Flyvevåbnets basisuddannelse. Du skal kunne kommunikere i skrift og tale på dansk og engelsk.

Det er ønskeligt, at du har erfaring fra helikoptervedligehold, at du kan anvende SAP PM, samt at du har kørekort til kat. B, C og E. For den rette kandidat vil der dog være mulighed for at indgå i et opkvalificerings forløb, med henblik på at kunne gøre fyldest i stillingen.

Som ansat ved LINEN er du desuden omfattet af særlige vilkår. Du skal være egnet til udsendelse i Internationale Operationer, herunder skal du kunne godkendes helbredsmæssigt ved et af Forsvarets infirmerier og tandlæger til udsendelse i Internationale Operationer samt gennemgå lille flyvemedicinsk undersøgelse.

Du skal foruden ovenstående kunne bestå de periodevise prøver der findes ved ESK 724 (DUNKER, Dinghy drill og andre).
Det er endvidere en forudsætning, at du ikke vejer mere end 110 kg., da du skal kunne indgå i ESK 724’s vagtordning som flyvende besætningsmedlem, hvor der er en begrænsning på den maksimale vægt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende FENNEC Maintenance Flight premierløjtnant Mik Therkildsen på telefon 28 78 10 24 eller på mail FVT-V-AKF02@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-BA-BS256@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. maj 2021 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

31.05.2021

Indrykningsdato

15.04.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent