Sygehjælper (GV3) til Vikingkompagniet/II/JDR (genopslag)
KMP skal udsendes til Enhanced Forward Presence (EFP) i Estland i 1. halvår 2022.
KMP har et stærkt sammenhold og vi har en åben kultur og uformel omgangstone, hvor der altid lyttes til gode forslag, uanset hvem der stiller dem. Vi tager godt imod nye medarbejdere og tilbyder forskellige muligheder for faglig udvikling.
Som gruppens sygehjælper vil du forestå behandlingen af sårede i samarbejde gruppens sanitetsmand samt NK/DEL, og du forventes derfor at have en passion for sanitetstjeneste.
På sigt vil specialiseret efteruddannelse indenfor sanitet og muligheden for at rykke op som delingens sanitetsmand kunne komme på tale.
Vi ser gerne, at du er uddannet i taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand, og ideelt set har erfaring som sygehjælper.
Du skal ”omfavne” identiteten som infanterist og være indstillet på mange dage i felten.
Stillingen er fysisk krævende, og du er derfor i god fysisk form.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN M. Neldeberg Nielsen på telefon 41 77 33 76 eller via mail: JDR- 2b-s30c@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs249@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2021. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Jydske Dragonregiment
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt stab 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling fra Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne. Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk