Fortsæt til indhold

Specialarbejder, deltid, til Forsvarets Materiel, IT- og Produktions sektion, Skrydstrup.


Specialarbejder (deltid), til Forsvarets Materiel, IT- og Produktions sektion, Skrydstrup.

Har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team? Vi er på udkig efter en ny kollega til vores afdeling i Skrydstrup.
Om os
Vi har en åben kultur, hvor tanker og ideer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i den enkelte opgaveløsning. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner.

Vi er en blanding af civil og militær medarbejdere på depotet.

Vi har en meget uformel omgangstone og frihed under ansvar, og sætter samtidig vores faglighed højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.
Om stillingen
Vi tilbyder et job på 18,5 timer, hvor man indgår i et team der sammen varetager opgaverne på lageret.

Du skal kunne lide at håndtere varer med omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.

Stillingens opgaver kræver, at du vil være med til at sikre generel høj rengøringsstandard ved materielhoveddepotet, herunder:
• Sikre, at al emballage affald samles og sorteres ved egen miljøstation
• Sikre, at der skabes kontakt når miljøstation skal tømmes eller ændres
• Sikre at gulve og gange vaskes to gange ugentligt

Derudover omfatter opgaverne støtte til varemodtagelsen ved større om pakningsopgaver.

Arbejdstiden vil umiddelbart være mandag til torsdag 0800-1200 og fredag 0800-1030.
Der kan dog aftales andre arbejdstider, hvis der er udfordringer med kollektiv trafik eller andet.
Om dig
Vi forestiller os, at du eventuelt har praktisk relevant erfaring fra tidligere stilling.

Som vores nye medarbejder forventer vi, at du er positiv overfor forandringer, bidrager til samarbejdet og kan holde fokus på opgaven.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Basislønnen er på kr. 11.238,01 pr. måned. Basislønnen er opgivet i februar 2021 niveau.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.


KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Carl I. Nielsen på telefon 2555 2142.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på telefon 7281 9156.

Ansøgningsfristen er den 12. april 2021 og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2021, eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Forsvarets Materiel, IT- og Produktionssektion er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der er forsvarets landsdækkende logistikvirksomhed, der indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til Forsvarets enheder og ansatte.
Opgaverne ved Forsvarets Materiel, IT- og Produktionssektion er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

12.04.2021

Indrykningsdato

29.03.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent