Fortsæt til indhold

Konstabel, Kommunikationsgast til 3. besætning i THETIS klassen


Konstabel, Kommunikationsgast til 3. besætning i THETIS klassen

Er du konstabel inden for kommunikation, og har du lyst til at komme ud i et arbejde med udfordringer, oplevelser og et sammenhold i en rigtig god besætning, er du måske den person, vi søger til nyoprettet stilling i 3. besætning i THETIS klassen.
Om os
THETIS klassen består af fire skrog, der deles af seks besætninger.
Vores primære opgaver er at deltage i det militære forsvar af Grønland og Færøerne herunder at udføre patruljevirksomhed og håndhæve Rigsfællesskabets suverænitet på søterritorierne. Samtidigt udføres afledte opgaver såsom fiskeriinspektion, søredning, assistance til civile myndigheder etc.
THETIS klassen deltager også lejlighedsvis i større, multinationale øvelser eksempelvis den canadiske OP NANOOK, franske ARGUS, amerikanske NORTHERN VIKING, engelske JOINT WARRIOR eller Norwegian Task Group øvelser ved Norge.

Stillingen medfører fast tjenestested i Frederikshavn, hvor størstedelen af tjenesten dog foregår som sejlads i Arktisk Kommandos operationsområde, der indbefatter Grønland og Færøerne, men også farvandet omkring Island. Der skal forventes perioder med vagt og tjeneste/kursusaktivitet i Frederikshavn mellem de sejlende togter.

Sejladsperioderne er af ca. seks til ti ugers varighed, og der er gennemsnitligt to – tre sejladsperioder pr. år, idet der kan forekomme overlap fra foregående år eller til kommende år omkring årsskiftet. Du skal forvente at være i Nordatlanten hvert andet år til jul og nytår. Tilsvarende vil der typisk være besætningsomskiftning midt i juli, så du enten har sommerferie i for- eller sensommeren.

THETIS klassen går en spændende tid i møde, og har brug for flere faglærte specialister til at drifte og ved-ligeholde skibene således, at operationerne kan gennemføres.

3. besætning har i efteråret 2020 afsluttet et DANSARC træningsforløb som fremadrettet bliver vedligeholdt under vores indsættelse i Nordatlanten. Alle i besætningen bidrager til et professionelt miljø, hvor der samtidig er plads til en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord.
Om stillingen
Dine primære opgaver som kommunikationsgast er daglig drift af radio, herunder signalering af alle former samt opsætning af interne og ekstern kommunikationslinjer til skibe, landstationer med videre.
Under øvelser vil du også få ansvaret for taktisk kommunikation.
Stillingen kræver at du har, eller har evnen til at opnå specialistviden inden for dit fagområde.

Radioen består af tre kommunikationsgaster som ledes af en kommunikationsbefalingsmand.

Vi tilbyder dig et alsidigt job med rig mulighed for udvikling, kurser og efteruddannelse. Vi tager udgangspunkt i din baggrund og de kompetencer, som kræves i stillingen.
Om dig
Du har gennemført funktionsuddannelse i kommunikation fra Forsvaret, eller er i gang med det.
Du er en god soldat, der arbejder flittigt og seriøst og med et godt humør. Du har gode samarbejdsevner, og er villig til at lære nye ting. Du er hjælpsom og bidrager til opgaveløsningen, også når opgaven ikke umiddelbart er indenfor dit fagområde.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære, og arbejder aktivt for at kunne honorere Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Du skal have blåt bevis uden begrænsninger. Altså være godkendt ved Forsvarets læger og tandlæger samt til hver tid kunne bestå Forsvarets fysiske test.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO10 fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevur-deringer erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets operationsofficer PL Rasmus Kørner Jensen, mailadresse: 1e11-b3-opo@mil.dk, telefonnummer +45 30670736.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontor-fuldmægtig Rikke Thomsen ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BA-BS252@mil.dk, eller på telefon 7281 9174.

Ansøgningsfristen er den 17. april 2021. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

17.04.2021

Indrykningsdato

26.03.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent