Oversergent som faglærer ved Løjtnantuddannelsen
Ønsker du et job der er centreret om menneskelig udvikling, læring og høj faglighed?
Kan du stille skarpt på en krævende og dialogbaseret opgave, der har til formål at udvikle hærens kommende ledere?
Løjtnantsuddannelsen overgår pr. 1. juli til ny struktur som selvstændig underafdeling under Hærens Sergentskole. Dermed gennemføres Løjtnantsuddannelsen i Slagelse fra start til slut og har en varighed på 10-11 måneder. Vi består af en ledelse, en uddannelsessektion, en forsynings- og vedligeholdelsessektion samt fire delinger.
Både internt, men også ved garnisonen øvrige enheder, finder man som befalingsmand gode muligheder for at udvikle sig og avancere inden for sergentgruppen.
Ved Løjtnantsuddannelsen prioriterer vi trivsel samt balancen mellem arbejde og privatliv højt - og denne prioritetsopgave ligger ved den respektive holdfører.
Som faglærer bidrager du til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsesvirksomhed på baggrund af direktiver fra øvrige dele af kadren og ledelsen. Føreruddannelse på gruppe- og delingsniveau har meget høj prioritet. Denne andrager størstedelen af tiden og generer periodevis lange dage og deltagelse på øvelser. Grundlæggende militære fag fra HBU og HRU indgår også i uddannelsen. Din hverdag vil bestå af deltagelse i praktiske læringssituationer, der på sigt skal sætte løjtnantseleven i stand til at beherske det operative lederskab af infanteridelingen.
Elevernes uddannelsesmæssige baggrund spænder fra en gymnasial uddannelse til en kandidatgrad – foruden de internt rekrutterende med akademiuddannelse, som indtræder efter syv måneder. Det sætter helt naturligt nogle krav til dine pædagogiske evner og anlæg, såvel som dine menneskelige egenskaber, idet eleven på en og samme tid er rekrut, kommende kollega og kommende officer.
Stillingen giver en mulighed for dig som befalingsmand, at udvikle dig på flere måder.
I løbet af en periode på et år kan du have oparbejdet kompetencer svarende til følgende kvalifikationsgivende uddannelse:
- Grundlæggende føreruddannelse for NK/INFDEL
- Skydeleder 2
- Infanterifaglærer
- FOKUS-samtaleleder
Ovenstående dokumenteres, hvis muligt, som et Q i DeMars - alternativt i FOKUS-bedømmelsen.
Ydermere giver stillingen også mulighed for efteruddannelse med henblik på udnævnelsen til seniorsergent eller indtrædelse på officersuddannelsen.
Du fremstår som en tydelig rollemodel, der evner at få følgeskab blandt såvel kollegaer som elever. Du besidder en høj grad af faglighed og har sans for detaljen. Du er mentalt fleksibel og evner at omstille dig indenfor rammerne af organisationen, hvis situationen kræver dette.
Alternativt er du en erfaren sergent, der er kvalificeret og ønsker en ansættelse, der forudsætter en udviklingskontrakt.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen af løjtnantsuddannelsen; major Kristian Jørgensen, tlf.: 24 44 84 19.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.
Ansøgningsfristen er 11. april 2021. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HÆRENS SERGENTSKOLE
Hærens Sergentskole uddanner alle Hærens fremtidige mellemledere og ledere.
Hærens Sergentskole uddanner Hærens befalingsmænd, og derudover uddanner skolen sergenter til de forskellige officersgrunduddannelser.
Skolen er en selvstændig enhed under Forsvarsakademiet, og består af Den Grundlæggende Sergentuddannelse, Officersgrunduddannelsen, Videreuddannelsen for mellemledere, en stab og støttefunktioner til uddannelserne.
Hærens Sergentskoles fælles motivation er at uddanne dygtige befalingsmænd til Hæren og Forsvaret, der lever op til Hærens Befalingsmænds Kerneværdier.