Produktionsassistent ved Aircraft Maintenance Flight CHALLENGER ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg
Hvis du har mod på nye faglige udfordringer tæt på det operative miljø, så tilbyder vi et alsidigt og spændende job i dynamiske omgivelser, med mulighed for personlig udvikling ved Aircraft Maintenance Squadron på flyvestation Aalborg.
Vi søger en produktionsassistent til Aircraft Maintenance Flight Challenger (AMC), i Aircraft Maintenance Squadron (AMS)
ATW mission er at gennemføre og støtte Forsvarets lufttransport- og luftbårne overvågningsoperationer overalt; Hurtigt, præcist og effektivt.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.
Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.
Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebooksiden ”Air Transport Wing Aalborg”.
Din primære arbejdsopgave omhandler blandt andet støtteopgaver i forbindelse med flyvedligehold, flyvask, opretholdelse af en høj ordensstandard på flyværkstedet, klargøring/rengøring af fly til VIP flyvninger, ansvarlig for afsendelse/modtagelse af værktøj og specialudstyr til eftersyn, kureropgaver ved pressende operative udfordringer samt forestå den daglige åbne vagt.
Den daglige tjeneste er på Flyvestation Aalborg, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job, med muligheder for at sætte præg på egen hverdag og opgaver.
Du har gode menneskelige kompetencer og kan skabe gode samarbejdsrelationer både til ledelsen og vores mange forskellige specialister. Du er fleksibel, og er ikke bange for at tage initiativ. Du har en god ordenssans, er åben, ærlig og loyal. På den måde er du med til at skabe et godt arbejdsklima.
Du skal have aftjent din værnepligt forud for ansættelse. Du skal kunne honorere de gældende krav, der stilles til en medarbejder i Forsvaret, være afklaret med eventuel udsendelse til internationale missioner, samt kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEM.
Ud over almindeligt kørekort, er der ikke et uddannelsesmæssigt krav til funktionen, dog skal du kunne kommunikere på engelsk i skrift og tale, ligesom erfaring med det flyoperative område vil blive vægtet højt. Samtidig det er en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft Office samt SAP/DeMars.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Maintenance Manager, OS Allan Olesen på telefon 25 60 05 46 eller e-mail ATW-AM2-001@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs250@mil.dk.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk