Fortsæt til indhold

Helikopter Wing forsyningstjeneste søger en forsyningsfaglig Konstabel


Helikopter Wing forsyningstjeneste søger en forsyningsfaglig Konstabel


Forsyningssektionen ved Helicopter Wing på Flyvestation Karup søger en forsyningsassistent. Er du stærk i logistik og brænder du for godt samarbejde, så er du måske den rette til stillingen.
Om os
Helicopter Wing (HW) Karup har en klar international profil og huser alle forsvarets helikoptere og træningsfly.
Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter.
Helicopter Wing Karup støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til Forsvaret.

Forsyningssektionen er en spændende og travl arbejdsplads med 34 medarbejdere og 6 elever, der dagligt har til ansvar at levere den nødvendige logistiske støtte til Forsvarets helikoptere. Vi lægger vægt på at yde en høj service og sikre organisationens udvikling, i trin med nye krav og opgaver. Deraf kommer vores fokus på at bidrage til et udfordrende, effektivt og åbent arbejdsmiljø for os selv og vores kunder.
Om stillingen
Du vil indgå i et af vores teams, hvor dygtige og alsidige medarbejder dagligt løfter vores forsyningsfaglige opgaver for vores kunder, de operative enheder. Du vil dagligt bidrage til serviceringen af Helikopter Wing Karup operative enheder, og det vil være din primære opgave at støtte enhedernes driftsopgaver.

Forsyningsassistenten har mange alsidige opgaver, og vil under ledelse af teamleder, varetages blandt andet følgende opgaver:
- Rekvirere enhedsmateriel ved udleverende depot.
- Medvirker ved kontrol af lokalt indkøbt materiel og forsyningsgenstande.
- Bistår ved omlagring og registrering af materiel og forsyningsgenstande i henhold til gældende bestemmelser.
- Bistår ved forvaltning af områdets normerede forsyningsgenstande.
- Medvirker ved optælling af enhedens materiel.
- Medvirker ved opbygning og vedligeholdelse af deployerbare lokationssystemer.
- Medvirker ved opbygning og vedligeholdelse af deployerbare materiel kapaciteter, sæt opbygning.
- Modtager, Udleverer, registrerer og oplægger forsyningsgenstande i MYBH eller på LGDK.
- Returnerer og afsender materiel.
- Bistår ved forsendelser og afhentning af forsyninger, materiel og reservedele.
- Bistår ved synliggørelse af materiel
- Rekvirering af enhedsmateriel ved udleverende depot.
Om dig
Du er en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder, med gode kommunikative evner i såvel skrift som tale. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og at du er i stand til at opsøge informationer efter behov, med henblik på at sikre kvalitet i dit arbejde. Du er punktlig og serviceminded.
Du har erfaring inden for forsyningsområdet og har under dit virke varetaget dit ansvar professionelt.

Det forventes, at du har gennemført og bestået Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse. Har du ikke dette, vil det være muligt at tage den som et led i din ansættelse.

Yderligere ser vi gerne at du har følgende certifikater/uddannelser:
- Gaffeltruck
- ADR grund og klasse 1
- IATA
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsyningssektionen i Helicopter Wing, major Morten Henriksen på mail HW-FSY-001@mil.dk eller på telefon 7184 2601 på hverdage mellem kl. 0800 og 1500.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Li ndholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS250@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 23. april 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17, med henblik på besættelse af stillingen den 1. juni 2021 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

23.04.2021

Indrykningsdato

12.03.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent