Supply Chain specialist
Som procesejer i Supply Chain Divisionens (SCD) Afstemningsafdeling gør du en afgørende forskel for soldatens sikkerhed og succes i det danske Forsvar. Dit arbejde giver beslutningstagerne de bedste forudsætninger for at træffe databaserede beslutninger for optimeringen af Forsvarets Supply Chain.
Ca. 950 medarbejdere er ansat i SCD, fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet. Vi forsyner Danmarks soldater med alt fra snørebånd til køretøjer, hvad enten de er i Danmark eller i udlandet. Vi er fysisk placeret i Ballerup og består pt. af 13 fuldtidsmedarbejdere, både civile og militære.
Vi søger lige nu yderligere procesejere til vores team, der arbejder med implementering af S&OP processer i Forsvarets Supply Chain. Vores hovedopgave er at sikre den rigtige sammenhæng mellem forbrug, indkøb og lagerbeholdninger. Det gør vi bl.a. ved at udarbejde behovs- og forbrugsanalyser, samt præsentere resultater for interessenter i processen. Vi arbejder med optimeringer på tværs af forsyningskæden. Det er vores ansvar at forstå og formidle organisationens behov til de rette beslutningstagere på alle niveauer.
Dine opgaver er at:
• analysere lagerbeholdninger, varebevægelser, indkøb, status på leveringspræcision, restordrer og
andre relevante KPI'er.
• udarbejde forecast ved at afdække fremtidige behov for materialer i kapacitetsområdet.
• sammenligne forecast med aktuelle lagerbeholdninger og på baggrund heraf at fremlægge
indkøbsbehov.
• gennemføre løbende beholdningsdimensionering med henblik på at sikre optimale MRP-parametre
ifm. indkøb.
• sparre med kapacitetsområdet med hensyn til budget.
• afdække særlige problemer i forsyningskæden, belyse deres konsekvenser og komme med bud på en
løsning.
Du får et tæt samarbejde med vores analytikere og resten af afdelingen. Vi er gode til at sparre indbyrdes og støtte hinanden. Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og sammenhæng imellem arbejde og privatliv. Da forsvarets enheder findes overalt i Danmark, må du påregne ca. 20-25 rejsedage årligt f.eks. til hoveddepoter, forsyningscentre, fjernlagre, værksteder osv. Det er oftest endagsrejser.
• En relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand.merc. (SCM/AEF), økonom, HD (L/SCM) eller
Ingeniør.
• Minimum 3 års erfaring fra arbejde som Supply Chain specialist eller inden for S&OP, gerne konkret
erfaring med implementering og drift af en S&OP-proces.
• En veludviklet brugerfærdighed i Microsoft Office produkter, fx Excel og Powerpoint
• Stærke formidlingsevner med gode kommunikative evner i både skrift og tale, på dansk og engelsk
• Flair for IT, kendskab til SAP er en fordel
Du kan også have en militær baggrund og opbygget faglige færdigheder på ovennævnte områder.
Som person er du struktureret, analytisk og overholder deadlines. Du faciliterer en S&OP proces, der omfatter, at du fastholder kollegaer omkring leverancer og tidsfrister, og du bevarer overblikket og fagligheden i tilspidsede situationer.
Du skaber relationer og formidler komplekst stof på en enkel og forståelig måde. Du faciliterer møder og workshops med en bred deltagerkreds.
Som militær bliver du ansat og aflønnet jfr. protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Du har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Rune Ballenstedt på 4030 2768.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Karin Dupont på 32665188.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 8. marts 2021. Vi holder samtaler løbende.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
FORSVARSMINISTERIET, MATEIREL- OG INDKØBSSTYRELSEN (FMI)
Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel og it for alle Forsvarets myndigheder – lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og kampfly til støvler og lommeknive. Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen administrer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt på at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.