Fortsæt til indhold

Sagsbehandler til Koordinationselementet i Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat


Sagsbehandler til Koordinationselementet i Hjemmeværnskommandoens Ledelsessekretariat

Har du helhedssyn, gode samarbejdsevner og er interesseret i at arbejde tæt på det strategiske niveau i Hjemmeværnet med en hverdag præget af mangeartede og spændende opgaver? Så har vi måske jobbet til dig om du er militær eller civil.
Om os
Hjemmeværnskommandoens ledelsessekretariat er en afdeling i stabens Koordinationsdivision. Afdelingen består af et koordinationselement, et adjudanturelement og et kommunikationselement.

Du bliver sagsbehandler i Koordinationselementet, som består af syv professionelle og engagerede militære og civile medarbejdere.

Vores primære opgave er at betjene ledelsen og sikre koordination på tværs af Hjemmeværnskommandoen.
Om stillingen
.I det daglige vil dit arbejde bestå af udarbejdelse af produkter til støtte for stabens ordinære mødevirksomhed og sagsbehandling. Derudover skal du efter behov støtte med udarbejdelse af oplæg eller taler til ekstern mødevirksomhed eller repræsentation. Du vil endvidere blive tildelt en række faste opgaver, såsom daglig administrator for Hjemmeværnsfonden og sagsbehandler på det historiske område samt Hjemmeværnets styringskoncept. Du vil ydermere skulle bidrage til løsningen af en række opgaver ad hoc i forbindelse med ledelsesstøtte.

Du vil blive eksponeret bredt i Hjemmeværnet, da du som sagsbehandler vil blive involveret i såvel strategiske som mere praktiske opgaver. Dine stærke kommunikative
evner og din strukturelle og analytiske tilgang til opgaveløsninger bringer du også i anvendelse, når du repræsenterer Ledelsessekretariatet f.eks. i tværgående arbejdsgrupper.

Koordinationselementets medarbejdere planlægger, koordinerer og gennemfører en række små og store arrangementer og varetager en del af Hjemmeværnsstabens opgaver inden for drift og udvikling.

Stillingen kræver en stor grad af selvstændighed og fleksibilitet, da du vil skulle navigere imellem lavpraktiske opgaver og løsning af komplekse sager med længere tidsperspektiv.

Opgaverne løses i en god og kammeratlig tone med højt til loftet, og vi er bevidste om værdien af godt humør.
Om dig
Vi forventer, at du som minimum har gennemført Videreuddannelsestrin I/Ledere, eller et tilsvarende kursus. Du er kaptajn/kaptajnløjtnant med erfaring fra flere forskellige funktioner såvel operativt som lettere stabserfaring om det er fra skolestruktur eller højere stabe og gerne med udsendelse i international tjeneste.

Er du i gang med, eller har planer om at læse Master i Militære Studier (MMS) vil det også kunne lade sig gøre i stillingen.

Er du fuldmægtig, er det en fordel, at du har erfaring fra ansættelse under Forsvarsministeriet samt at du fra andre stillinger gerne har erfaring med projektledelse eller større selvstændige opgaver.

Vi søger en person, der er analytisk stærk og har gode samarbejdsevner.

Du har gode kommunikative evner samt besidder gode IT-færdigheder.

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, og at du arbejder struktureret med sans for dokumentation og kvalitet.

Du er omgængelig og ser en værdi i, at udbygge og vedligeholde gode relationer på tværs af sektioner og afdelinger er en forudsætning for et godt samarbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Elementleder major Kim Broberg tlf. 4186 0280

Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Pia Knudsen i Forsvarsministeriet Personalestyrelse på telefon 728 19144 .

Ansøgningsfristen er den 12. marts 2021.

Der gennemføres ansættelsessamtaler efter opslaget udløb og stillingen er til besættelse hurtigst muligt herefter.

Stillingen er til fasansættelse i Vordingborg.

Er du interesseret i stillingen, så søg stillingen via linket, hvor ansøgning, CV og relevante bilag kan vedlægges.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Vordingborg, Danmark

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

12.03.2021

Indrykningsdato

17.02.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent